Synet, der mødte ham i Sydøstasien i 1989, følger ham stadig: »Jeg blev ked af det. Frustreret. Jeg ville hjem og gøre en forskel«

Claus Stig Pedersen er direktør for bæredygtighed hos Novozymes. Det, der begyndte som en sorg og frustration i Sydøstasien i 1989, er i dag blevet til pionerarbejde med FNs verdensmål.

Claus Stig Pedersen er direktør for bæredygtighed hos Novozymes, hædret pioner for verdensmålene og en særdeles aktiv surfer. Niels Ahlmann Olesen

Claus Stig Pedersen var velsagtens en af de sidste danskere, der hørte om Murens fald i 1989.

Han tilbragte de historiske dage på vej op og ned af det storslåede bjergpas Annapurna i Nepal og hørte først den utrolige nyhed, da han flere uger senere var tilbage i den nepalesiske turistmagnet Pokhara.