Sydbanks svedetur gennem finanskrisen er slut

Finanskrisen afslørede masser af dårlige lån i Sydbank. Men efter seks år er de renset ud, og nu forklarer adm. direktør Karen Frøsig, hvordan bankens strategi fremtiden skal være.

Sydbanks administrerende direktør Karen Frøsig er glad for, at banken kom ud med et godt halvårsresultat, og hun lover, at det skal være slut med de store nedskrivninger nu. Fold sammen
Læs mere

De onde år er endelig slut i Sydbank. Sådan har det lydt i den forgangne uge, da det endelig lykkedes for bankens udskældte topchef Karen Frøsig at præsentere et regnskab, der fik aktiemarkedet til at tro på, at banken er færdig med at skuffe.

Sydbank har nemlig igen og igen ærgret omverdenen med voldsomme og uventede tab, hvad der har knækket investorernes tillid til banken – og givet plads til, at ærkerivalen Jyske Bank permanent har lagt sig en banelængde eller to foran Sydbank.

Berlingske Business drog til Sydbanks hovedsæde i Aabenraa for at få en snak med Karen Frøsig om de mange skuffelser og om, hvordan banken i fremtiden skal positionere sig på et konkurrencepræget bankmarked.

Det helt store tema er de mange nedskrivninger, som ifølge Karen Frøsig opstod i »de glade 00ere«. Ni milliarder kroner er nedskrevet siden krisens begyndelse, men Karen Frøsig vil kun delvis erkende, at banken ikke har været dygtige nok.

»Det kommer an på, hvordan man måler det. Hvis man måler på, om Sydbank havde fremgang og voksede, så var vi jo dygtige nok. Hvis du måler det på, hvor store nedskrivningerne blev, så var vi ikke dygtige nok. Man kan jo se de senere år, at vores nedskrivninger har været for høje. Og når de har været for høje, så betyder det jo, at man har taget en for stor risiko,« siger Karen Frøsig.

Hun indtrådte i direktionen i 2008 og nåede at tænke, at det da var dejligt roligt, men kort efter væltede den amerikanske storbank Lehman Brothers, og så var finanskrisen for alvor en realitet. I 2010 overtog Karen Frøsig direktørstolen efter den mangeårige direktør Carsten Andersen, hvorefter der blev skruet op for nedskrivningerne i banken.

»Når der kommer nye folk og nye tider, så gør man tingene på en anden måde. Carsten havde jo også drevet bank i en anden virkelighed, end den jeg har drevet bank i. Så kan du kalde det oprydning, eller bare den måde vinden vender på,« siger Karen Frøsig og tilføjer:

»I de glade 00ere blev der drevet bank på en helt anden måde. Når man ydede kreditter, så man tingene på en helt anden måde og havde også helt andre forventninger til folks økonomi. Da vi kørte ind i krisen i 2008, havde vi vel haft konstant fremgang i økonomien siden midt i 90erne. Man kan sige, at kredithåndværket er det fornemste i en bank. Men det er jo til dels fakta og til dels forventninger. Der er ikke en formel, der altid giver et rigtigt resultat.«

Opkøbene af bankTrelleborg i 2008 og Tønder Bank i 2012 har været medvirkende til de store nedskrivninger, men Sydbank har ifølge Karen Frøsig lært lektien og været grundigere i gennemgangen af engagementerne i Diba Bank, som Sydbank købte i 2013. Karen Frøsig forventer god værdi af købet, men hun vil først gøre regnestykket op om et par år, når det hele er integreret og passet til.

Imens har én af Karen Frøsigs store konkurrenter, Jyske Bank-direktør Anders Dam, også været på opkøbsjagt. Jyske Bank overtog i foråret BRFkredit, og det har rusket op i hele sektoren. Af konkurrencehensyn har Nykredit, der via Totalkredit leverer realkreditlån til Sydbank og en lang række øvrige pengeinstitutter, været nødsaget til at udvide paletten af produkter og samtidig droppe kravet om tolagsbelåning, der forhindrede kunderne i at få afdragsfrihed på hele lånet. Det har været positivt for Sydbank.

»Der er ingen tvivl om, at kunderne aldrig kom til at elske tolagsbelåningen, så det har været godt for os, at det blev ændret,« siger Karen Frøsig.

Fusionen mellem Jyske Bank og BRF har dog også tvunget Sydbank til at reagere på konkurrencen ved at trække lån hjem, som ellers var finansieret via BRFkredit.

»Da Sven Blomberg (BRF-direktør, red.) i forbindelse med fusionen meldte ud, at en af de synergier, de skulle have, var at lave krydssalg på hinandens kunder, så vil jeg jo ikke have mine kunder til at ligge i BRF. Vi har ikke de afskærmningsaftaler, der skal til. Og så er det jo også sådan, at alle pengeinstitutter kæmper om at få udlånsbogen på plads. Sydbanks indlån stiger med to mia. kroner hvert kvartal, så vi har jo pæn funding herhjemme,« siger Karen Frøsig.

Udefra kan det være svært at se, hvad Sydbanks klare rolle i banksektoren er. Karen Frøsig påpeger, at banken altid har været kendetegnet ved at være meget erhvervsorienteret. Omkring 65 pct. af banken er i dag erhverv, og Sydbank forsøger at være den bedste bank for mellemstore erhvervskunder.

»Det er jo altid sådan, at nogle kan lide moderen, og nogle kan lide datteren. Vi prøver at have vores parametre, hvor vi synes, at vi er rigtigt gode – det er korte svartider og gode relationer til kunderne. Og så henvender vi os jo til forskellige. Jeg ved godt, at det ikke er os, der skal være hovedbank for de største C20-selskaber som A.P. Møller eller Novo Nordisk. Det er jo de helt store banker. Men den mellemstore erhvervskunde er virkelig vores kernekunde,« siger Karen Frøsig, der dog ikke lod sig friste af FIH Erhvervsbanks kunder, der i foråret blev sat til salg:

»Noget af det, der er vigtigt ved vores bank, er kunderelationer. Kundens loyalitet over for os og vores loyalitet over for kunden. FIHs koncept de seneste mange år var ikke noget, der byggede på kundeloyalitet. Så derfor tror jeg ikke, at det ville være interessant for os.«

Yderligere opkøb af banker er da heller ikke planer om for Karen Frøsig lige nu, der i stedet fokuserer på en lønsomhedsplan, der skal reducere omkostningerne og øge indtjeningen.

»Vi er kommet godt fra start med et enkelt kvartal, og det er vi selvfølgelig utroligt glade for, men det er bare her, at det bliver lidt farligt, at man læner sig lidt tilbage og siger: Nå, så fik vi den ordnet. Fordi sådan er det ikke. Det var første skridt i den plan, og vi skal holde ved.«

Samtidig er kredithåndteringen ændret, ved, at store lån fremover ikke kan bevilges i filialerne, men skal forbi hovedkontoret. Det skal være slut med store nedskrivninger i Sydbank, siger Karen Frøsig:

»Historisk har man jo aldrig lært af fortiden, men vi kan da håbe, at det bliver bedre denne gang. Det skal man jo gerne lære af, men på den anden side ved du også godt, at det, man rigtigt lærer af, er det, der gør ondt på en selv. Så jeg tænker, at jeg ikke skal prøve det igen.«