Sydbank tjener flere penge trods lavere indtægter

Sydbanks fald i omkostninger og høj kvalitet i udlånene sikrer banken et stærkt regnskab for årets tredje kvartal. Bankens markedsandel af erhvervskunder vokser.

Karen Frøsig - Sydbank - Her fotograferet i bankens hovedsæde i Åbenrå - Aabenraa Fold sammen
Læs mere
Foto: CLAUS FISKER

Sydbank leverer et tilfredstillende regnsakab for 1.-3. kvartal. Banken tjener flere penge trods lavere indtægter og fortsætter således den positive udviklingen, der har kendetegnet bankens seneste regnskaber.

Helt konkret viser bankens regnskab for tredje kvartal, der blev offentliggjort onsdag, at bankens udlån stiger med 3.8 mia. kroner. Samtidig falder bankens nedskrivninger med 58 procent i forhold til samme periode i 2015.

Administrerende direktør Karen Frøsig siger i forbindelse med regnskabet, at hun med tilfredshed konstaterer en fremgang i resultat efter skat på 196 mio. kroner i forhold til samme periode 2015.

Samtidig noterer Karen Frøsig sig, at Sybanks markedsandel af erhvervskunder vokser:

»Sydbank tiltrækker bl.a. nye stærke erhvervskunder. Banken er således ved at vokse sig til en placering som en af Danmarks største erhvervsbanker.«

Helt konkret udgær nedskrivninger på udlån 114 mio. kroner, mens bankudlån stiger med 3.8 mia. kroner svarende til 5.1 procent .

Sydbanks forventinger til 2016 går bl.a. på, at banken forventer lavere nedskrivninger og en reduktion af basisindkomster.