Swedbank overrasker positivt på bundlinjen

Den svenske storbank Swedbank landede et overskud, der var bedre end ventet i første kvartal.

Foto: Brian Bergmann. Swedbank, Sverige
Læs mere
Fold sammen

Nettooverskuddet blev på godt 4,3 mia. svenske kr. mod ventet godt 4,1 mia. svenske kr., skriver nyhedsbureauet Direkt. I første kvartal 2014 var overskuddet knap 4 mia. svenske kr.

- Jeg er tilfreds med, at vi har håndteret udfordringerne i første kvartal. Vores stærke finansielle udgangspunkt giver os styrke til at fortsætte med at skabe fremtidens bank, udtaler koncernchefen Michael Wolf i en kommentar til regnskabet.

De samlede indtægter blev opgjort til godt 9,6 mia. svenske kr., hvilket var stort set på linje med det ventede. I samme kvartal sidste år var indtægterne godt 9,3 mia. svenske kr.

Omkostningerne faldt i forhold til første kvartal sidste år med 12 pct.

Nedskrivningerne blev 59 mio. svenske kr. mod en indtægtsførsel på 100 mio. svenske kr. i første kvartal sidste år.