Swarovski-arving: »Jeg måtte arbejde fem gange så hårdt og være fem gange så god«

Nadja Swarowski sidder helt i toppen af sin families stolte smykkefirma, men som kvinde har hun undervejs måtte bevise sig selv igen og igen. Og igen.

Foto: Richard Goldschmidt
Læs mere
Fold sammen

Swarovski-krystaller behøver næppe nogen præsentation. De har smøget sig om Marilyn Monroes yndige former og glitret på Michael Jacksons enlige handske. De har beklædt alt fra lysekroner til schweizerure og optrådt som små glasfigurer.

Grundlæggeren Daniel Swarovski yndede at sige, at hans krystaller skulle få en kvinde til at føle det, som bar hun diamanter – uden at betale diamantpriser.

Og diamanter er som bekendt en kvindes bedste ven. Men da tipoldebarnet Nadja Swarowski trådte ind i familiefirmaet, måtte hun konstatere, at 90 pct. af de ansatte var mænd. Det var i 1995, præcis 100 år efter, at Daniel Swarovskis krystalfabrik blev grundlagt i tyrolerbyen Wattens.

Spol andre to årtier frem til 2016, og Nadja Swarowski er stadig ene kvinde blandt de fem medlemmer af femte generation, der nu sidder i Swarovskis øverste ledelse.

Men den elegante 46-årige østriger har haft en gennemslagskraft, som rækker langt ud over at være Swarovskis måske mest synlige frontfigur. Det er ikke mindst hendes fortjeneste, at Swarovski i dag er kendt for meget andet end de krystalfigurer, som firmaet ­begyndte at fokusere på i 1970erne, og som udgjorde hovedparten af forretningen, da hun kom til i 1995.

Det har hun gjort ved at genskabe Swarovskis oprindelige tilknytning til modeverdenen, der ellers stort set var forsvundet, og opdyrke samarbejde med designere, kunstnere, arkitekter og filmverdenen. I dag er det smykker, der udgør hovedforretningen.

Det var dog en i starten skeptisk mode­verden, der så mere dyrefigurer og bling end brand i Swarovski. Der skete først noget, da Nadja Swarovski fik et samarbejde med britisk modes nu afdøde enfant terrible, Alexander McQueen.

»Alle ventede bare på, at jeg snublede. Jeg måtte arbejde fem gange så hårdt og være fem gange så god,« har hun udtalt.

Den udtalelse var formentlig også rettet mod dele af Swarovski-familien, som har ry for at strides indbyrdes blandt de tre forskellige ­grene af familien, der stadig ejer firmaet. Nadja ­Swarovski har til tider haft et hårdt arbejde med at overtale familien. Så sent som i 2005 udtalte hun, at hun følte sig »ignoreret«. Først i 2011 trådte hun formelt ind i direktionen.

Officielt har Swarovski ingen CEO, og alle ledelsesbeslutninger træffes kollektivt. Sådan forbliver det måske, udtalte hun sidste år.

»Ingen er bossen. Hvis der er konsensus i ledelsen, rykker vi. Hvis ikke, gør vi ikke. Bør vi have en topchef? Det kan vi ikke blive enige om.«