Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ubers ansættelse af iransk/amerikanske Dara Khosrowshahi som topchef har formentlig kostet Uber mindst 1,3 milliarder kr., vurderer den internationale tech-presse.
Uber er privatejet og afslører ikke sin nye topchefs lønpakke, men lidt botanisering hos Khorowshahis tidligere arbejdsgiver, den børsnoterede rejsegigant Expedia, siger noget om Dara Khosrowshahis prisskilt. Krosrowshahi sad nemlig på aktieoptioner til en værdi af 184 mio. dollars. Oven i kom løn og bonus, og tilsammen løb hans kompensation op omkring 200 mio. dollars eller 1,3 milliarder kr.
Vurderingen er, at Uber mindst har måttet hoste op med et tilsvarende beløb. En retssag mellem Uber og Google afslører da også, at Uber er parat til at betale kassen for den rette mand. Under retssagen er det kommet frem, at Uber leverede Uber-aktier til en værdi af 250 mio. dollars for at lokke en anden attraktiv medarbejder, Anthony Levandowski, til at skifte fra Google til at blive chef for den enhed hos Uber, der arbejde på at udvikle en selvkørende bil bil.
Expedias aktier faldt mandag 4,5 pct. med meddelelsen om, at Uber havde tilbudt Dara Khorowski jobbet som CEO.