Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Det er en af årsagerne til, at Danmark i år er nummer to i IBM og Economist Intelligence Unit's undersøgelse over 70 landes evne til at omsætte digitale muligheder til social og økonomisk udvikling.
Danmark lå nummer ét sidste år, men i år har svenskerne slået os af pinden som verdensmestre i såkaldt e-parathed. Alligevel er videnskabsminister Charlotte Sahl Madsen (K) tilfreds.
- Det glæder mig selvfølgelig, at Danmark igen indtager en flot placering. Men kun hvis vi fortsat målrettet fokuserer på den digitale udvikling, kan vi fastholde Danmark i en førerposition, skriver hun i en e-mail.
Læs også: Danmark fylder nul og niks i digitalt bibliotek
Landene bliver målt på forskellige parametre - blandt andet måles kvaliteten af landets bredbånd og mobilforbindelse.
Også befolkningens evne til at bruge it og til at tage nye digitale tiltag til sig - både fra det offentlige og fra private virksomheder - tæller med.
- Danmarks høje placering skyldes ikke mindst, at de digitale løsninger i Danmark er vidt udbredt, og at den danske befolkning internationalt set har gode kompetencer i at udnytte de digitale muligheder, siger Charlotte Sahl-Madsen.
Hun siger, at regeringens målsætning om, at alle danskere skal have adgang til en 100 Mbit/s bredbåndsforbindelse skal sikre, at Danmark bevarer sin position som en e-parat økonomi i verdensklasse.