Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Hele det danske TV- og radiosendenet bliver nu overtaget af den svenske stat, der køber det for 1,25 milliarder kroner.
Det sker, efter at moderselskabet bag Boxer TV, Teracom, der ejes fuldt og helt af den svenske stat, er blevet enige med DR og TV 2 om at købe nettet. Handelen ventes fuldendt efter sommerferien.
Højere pris end ventet
Prisen ligger noget over, hvad eksperter har spået om. Her var buddene på omkring en milliard kroner. Pengene skal bruges til at nedbringe TV 2s og DRs gæld. Ifølge TV 2s finansdirektør, Peter Normann, planlægger TV 2 at betale det midlertidige statslån tilbage.
»Det står endnu ikke helt klart, hvornår Teracom overtager, men vi forventer, at det bliver engang i efteråret,« siger DRs økonomidirektør, David Hellemann, til Business.dk.
Hvor mange købere har været inde i varmen?
»Der har været en rimelig bred interesse.«
Er det flere end tre?
»Det vil jeg helst ikke sige. Men der har været bred interesse.«
Hvad er grunden til, at Teracom blev valgt?
»De gav den højeste pris, ligesom også de øvrige vilkår spiller ind. Herudover vurderer vi, at Teracom er en solid partner. Pengene, der kommer ind, skal bruges til at nedbringe den gæld, der er. Fremadrettet betyder salget, at vi skal betale for at hænge udstyr op i andres master, hvilket naturligvis giver en øget driftsudgift. Vi er sikre på, at vi får et godt samarbejde med Teracom,« siger David Hellemann.
34 sendestationer
Broadcast Service Danmark (BSD), som siden 2001 ejes af de to danske TV-stationer, sælger 34 sendestationer samt hele fordelingsnettet, altså det fibernet i jorden, hvorigennem signalerne sendes. BSD sælger desuden kapacitet til de danske teleselskaber. BSD var det selskab, der 1. november 2009 lagde alle TV-signaler om fra analoge til digitale. Folketinget har besluttet at sælge sendenettet som en del af redningsplanen for TV 2. Siden januar 2009 har man forsøgt at finde en køber
Teracom er Sveriges første medieoperatør men arbejder i også Danmark og Finland. Teracom ejer betalings-TV-selskabet Boxer TV, der har en 12-årig licens til det danske luftbårne sendenet og altså skal sikre, at hele landet kan modtage TV-signaler via en stueantenne.
Koncernen omsætter for cirka 2,6 milliarder kroner og har omkring 600 medarbejdere.
Handelsbanken Capital Markets har været finansiel rådgiver, Plesner Advokatfirma juridisk rådgiver for TV 2 og DR.