Svenskerne siger nej til Kriegers Flak

Energikæmpen Vattenfall har lagt den svenske del af havvind-mølleparken Kriegers Flak på is, fordi investeringen ikke kan betale sig.

Prestigeprojektet Kriegers Flak har ikke længere Sveriges interesse. Billedet er fra det igangværende projekt Anholt Havmøllepark, som DONG Energy er i gang med at opføre mellem Djursland og Anholt i Kattegat. Foto: Henning Bagger
Læs mere
Fold sammen

Det skulle have været et prestigeprojekt mellem Danmark, Tyskland og Sverige, men vores naboer hinsidan har trukket stikket på den enorme havvindmøllepark Kriegers Flak. Investeringen kan nemlig ikke betale sig i Sverige med de nuværende afregningspriser, lyder det fra energiselskabet Vattenfall, der har købt retten til at udvikle projektet.

»Med den nuværende indtjening og prisniveau, møder økonomien i projektet ikke Vattenfalls nuværende krav,« skriver Robert Plitzen fra Vattenfalls presseafdeling i en e-mail.

Det svenske støttesystem for vedvarende energi er markedsbaseret i modsætning til det danske, og kombinationen af lav efterspørgsel på energi samt en stor produktion af vedvarende energiløsninger medfører, at økonomien i dag ikke kan hænge sammen i dyre projekter som vindmølleparker til havs.

Havvindmøller står stille i Sverige

Derfor forventer den svenske brancheorganisation Svensk Vindenergi på nuværende tidspunkt ikke, at der vil blive opført nye offshore-vindparker i Sverige inden for en overskuelig fremtid.

»Vi har et markedsbaseret støttesystem, og priserne er faldet det seneste år. Kombinationen af energipriser og billige grønne certifikater gør i dag, at vi ikke forventer investeringer i offshore-vindenergi i den nærmeste fremtid,« siger Tomas Hallberg, projekterleder for offshore-vind hos Svensk Vindenergi.

Han forklarer, at den markedsbaserede pris på vedvarende energi i Sverige i dag ligger omkring 52-53 svenske øre pr. KWh. Men svensk offshore-vind kræver støtte på omkring 90 øre pr. KWh. Derfor er projekter som Kriegers Flak langt fra at kunne betale sig. Den svenske del af Kriegers Flak kunne ellers være blevet hele 640 MW og dermed større end de planlagte 600 MW i Danmark.

Fem problemer med Kriegers Flak

De seneste uger har der været debat om den danske del af Kriegers Flak, som kan blive den største vindmøllepark her i landet. Vindmølleparken er kronjuvelen i klima- og energiminister Martin Lidegaards (R) energiaftale fra foråret 2012, men siden har både Venstre og DONG Energy sået tvivl om projektet.

I gårsdagens Berlingske fremhævede Samuel Leupold, koncernchef for DONG Wind Power, fem store udfordringer ved at opføre Kriegers Flak. Men han ønskede ikke at kommentere projektet yderligere, fordi udbudsprocessen er i gang.

Udfordringerne er:

  • En stram tidsfrist.
  • En usikker undergrund.
  • Langt til land.
  • Gammel ammunition i farvandet.
  • En kompliceret nettilslutning.

Energi til en million danskere

Konkurrencehensyn vejer tungt på et marked præget af milliardinvesteringer, og hverken svenske Vattenfall eller tyske E.ON ønsker på nuværende tidspunkt at kommentere det danske udbud om Kriegers Flak.

Fra Klima- og Energiministeriet har Martin Lidegaard for nylig »fuldstændig afvist«, at der er sat spørgsmålstegn ved, om den danske del af Kriegers Flak bliver realiseret.

De to kommende danske havvindmølle-parker Horns Rev 3 (400 MW) og Kriegers Flak (600 MW) skal efter planen samlet producere energi til omkring en million husstande i 2020. I efteråret 2012 udskød forligskredsen, som består af alle Folketingets partier på nær Liberal Alliance, dog opførelsen af især Kriegers Flak for at finde penge til den dyre og ubudgetterede udbygning af private solceller.

Nu er udbudsprocessen i gang for begge parker. Til november er deadline for at blive prekvalificeret til at opføre Horns Rev 3, mens deadline for Kriegers Flak er april 2014.

På det tidspunkt ved både ministerium og virksomheder mere om konkurrencesituationen og muligheden for at undgå en gentagelse af Anholt Havmøllepark – den store danske havmøllepark ved den jyske østkyst, som med Martin Lidegaards egne ord er »exceptionelt dyr«.