Svenskere bejler til danske byggefirmaer

Alene i hovedstaden skal der over de kommende godt 10 år opføres boliger svarende til, at man skulle bygge 16 byer på størrelse med Hillerød. ’Please – kom og hjælp os,’ lød det fra Invest Stockholm, der i sidste uge var i København for at fortælle danske byggevirksomheder om mulighederne.

En del af den store park Årstafältet i Stockholm bliver inddraget til en ny bydel med ca. 6.000 boliger. Efter en del protester mod projektet kan byggeriet gå i gang næste år. Foto: Flickr Fold sammen
Læs mere

Farten i vores boligbyggeri skal fordobles,« siger Sören Petterson, der repræsenterer de tre store offentlige boligselskaber i Stockholm. Så holder han hånden op til ca. midt på panden og fortsætter:

»Men de byggefirmaer, vi allerede bruger, er op til hér i arbejde. Så vi har behov for, at andre virksomheder kommer udefra. Det kan være jer.«

Ordene faldt, da Dansk Byggeri på et møde i København mandag i sidste uge førte danske byggevirksomheder og forskellige svenske myndigheder og udviklingsorganisationer sammen. Berlingske Business Ejendomme var også inviteret med.

Sören Petterson var ikke den eneste fra den svenske delegation, der brugte det fra markedsføring velkendte miks af lokkende ord og mere eller mindre velovervejet smiger. Vidste man ikke bedre, kunne man således godt forledes til at tro, at det var svenskerne der skulle sælge noget til danskerne – og ikke omvendt, som det faktuelt er tilfældet.

To busser om dagen

Baggrunden for denne omvendte verden er klar nok, men måske endnu ikke for alvor opfattet i sin fulde konsekvens: Sverige, og især Stockholm, vokser meget hurtigt i disse år. Det skyldes blandt andet, men ikke kun, indvandringen.

Som det blev forklaret metaforisk, kører der hver dag to busser ind i Stockholm. Den ene med tilflyttere fra ind- og udland, den anden med babyer.

Det betyder, at der skal opføres boliger, virksomheder og infrastruktur i en svimlende hastighed, hvis ikke der skal opstå alvorlige problemer.

En kineser ville måske ikke lade sig dupere af, hvor stærkt det skal gå. Men Stockholm-regionen – forstået som området et par timers køretid i en radius fra den egentlige Stockholm Kommune – er for tiden Europas hurtigst voksende storby, og væksten er højere end det, man ser i mange emerging markets.

De 340.000 nye boliger, der efter planen skal opføres i og omkring Stockholm frem mod 2030, svarer til, at der skal bygges lidt mere end to byer af Aarhus’ størrelse. Eller alternativt 3,5 gange Odense eller 16 gange Hillerød.

Og det er som nævnt bare i Stockholm. Også i for eksempel Göteborg skal det gå forrygende stærkt.

Store erhvervsinvesteringer

Med befolkningsvæksten følger også en lang række andre bygge- og anlægsopgaver. Faktisk står boligerne kun for lige godt halvdelen af de mindst 700 mia. kr., der står på de offentlige anlægsbudgetter i den svenske hovedstad frem til 2030.

Særligt investeringer i jernbaner og metro vejer godt til. Men der bliver også slynget rundt med milliardbeløb, som der skal mere end én hånd til at tælle, når havn og lufthavn skal udvides, og når vejsystemer skal lægges om, så den stadigt voksende biltrafik ikke skal bryde sammen.

Oven i det kommer virksomhedernes investeringer i erhvervsejendomme. I det centrale Stockholm kan man finde den slags byggeprojekter her, der og alle vegne, mens der for blot få år siden var mere eller mindre dødt på den front. Her er det ikke kun befolkningsvæksten, der driver værket, men også ændringer i erhvervsstrukturen. Som i Danmark er det f.eks. en tendens, at finansielle virksomheder flytter ud af centrum, mens andre overtager deres plads. Hver gang skal lokalerne tilpasses deres nye anvendelser.

Endelig bliver der også bygget hoteller, og det skal gå hurtigt, hvis man ikke skal være over tusind værelser i underskud om tre år.

Mangel på mandskab

Men en forudsætning for det hele er altså, at man kan tiltrække byggefirmaer fra andre lande – og det skal være snart, hvis ikke byggepriserne skal skyde brat i vejret som følge af manglende kapacitet.

Allerede nu er man 35.000 mand i underskud, og det står til at stige til 65.000 næste år, oplyser Erik Krüger, chef for forretningsudvikling i Invest Stockholm.

»Det er derfor, vi rejser ud på denne måde og spreder budskabet: Please – kom og hjælp os,« siger han.

Erik Krüger er som udgangspunkt ligeglad med, hvilket land byggefirmaerne kommer fra – bare de kommer.

»Men vi kan godt lide Danmark på den måde, at I har virkelig gode arkitekter. Jeg ved, at vi i Sverige nogle gange ser på dansk arkitektur, fordi den er mere modig end den svenske,”« siger han.

Ambivalens om arkitekter

Danielsen Architecture er et af de danske arkitektfirmaer, der allerede er etableret i Stockholm, og firmaet har oven i købet en direktør, der selv er født og opvokset i Sverige – nemlig Malin Meyer.

Hun er da også helt klar over, hvad der er på vej til at ske i hendes fødeland. Men, forklarer hun, det er ikke helt så enkelt at komme ind og få del i de mange milliarder, der skal investeres, som det umiddelbart kunne lyde som.

For det første er der priserne.

»Danske arkitekter koster mere end svenske. Jeg har været overrasket over, hvor lavt vi skal ligge for at vinde en priskonkurrence i Stockholm,« siger Malin Meyer.

 

Men dertil kommer, at fagets tradition har udviklet sig vidt forskelligt i Danmark og Sverige. I Sverige er totalentrepriser normen, og arkitekten er en funktionær, der tegner tegningerne og derefter mere eller mindre bliver koblet af processen.

»Jeg ved, at svenske bygherrer flirter meget med danske arkitekter. De kan lide den rolle, som danske arkitekter har med at tage ansvar i hele processen. Men samtidig er der en lidt ambivalent tilgang til det. Vi mener dog, at vi kan tilbyde noget, og det er lykkedes os at få både NCC og Skanska til at købe os ind som partner i projektudviklingen,« siger Malin Meyer.

 

Travlt optaget herhjemme

Arrangementet i Dansk Byggeri havde Danske Arkitekt Virksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører som medarrangører, og i krogene blev der hvisket om, at netop de udøvende byggefirmaer glimrede ved deres fravær.

Det var der imidlertid en forklaring på: Byggefirmaerne har rigeligt at gøre herhjemme for tiden, så de foretrækker at passe deres danske kunder, før de skalerer aktiviteterne op i udlandet. At dette er prioriteringen, bekræfter en stor dansk byggevirksomhed over for Berlingske Business Ejendomme.

Og for mange kommer det ikke på tale at gøre begge dele, for manglen på arbejdskraft er efterhånden påtrængende – også i Danmark.

»Det er bekymrende, når der kommer flaskehalse og der ingen udsigt er til at finde en løsning på det,« som adm. direktør Bo Knudsen udtrykte det over for Dagbladet Børsen i sidste uge.