Svenske myndigheder giver Nordea endnu et rap over nallerne

Brist i bankens forsvarslinjer og mulige IT-problemer får det svenske finanstilsyn til at hæve kravet til bankens kernekapital.

Nordeas topchef Christian Clausen har måttet lægge ryg til kritik fra Finansinspektionen adskillige gange i de seneste år, fordi banken ikke har haft styr på interne processer og lovgivning om hvidvask af penge. Arkivfoto. Fold sammen
Læs mere
Foto: Simon Skipper

Nordea har endnu en gang fået det svenske finanstilsyn, Finansinspektionen, på nakken. Denne gang skyldes det problemer med Nordeas risikohåndtering samt udsigten til risici ved bankens IT-systemer, som tilsynet ikke er tilfredse med.

Resultatet er, at kravet til Nordeas kernekapitalprocent hæves fra 14,9 pct. til 15,4 pct.

»De skærpede krav skyldes brist i andet led af forsvarslinjen og dets interaktion med styringen af det interne risikoklassifikationssystem og risikomodeller. Dertil kommer et tillæg for operationelle risici inden for IT og interne processer,« lyder det i en pressemeddelelse fra Nordea.

Nordea indrømmer, at der er problemer, og skriver i pressemeddelelsen, at banken er begyndt at tage affære. Foranstaltningerne forventes at være gennemført i første kvartal 2016.

Nordeas kernekapitalprocent ligger allerede på 16 pct., men med de nye højere krav er bufferen ned til myndighedernes grænse mindsket til 0,6 procentpoint.

Det er ikke første gang, Finansinspektionen er efter Nordea. I maj slog den svenske myndighed således fast, at Nordea ikke havde fulgt lovgivningens regler mod hvidvask af penge og terrorfinansiering. Banken havde simpelthen ikke foretaget grundlæggende kontroller af risikokunder eller fulgt op på informationer, og Finansinspektionen kaldte Nordeas automatiske systemer for at kontrollere transkationer »ekstremt dårligte«.

»Nordea har haft store mangler i sit arbejde for at modvirke hvidvask. Det indebærer at den, som har ønsket at hvidvaske penge eller finansiere terrorisme med stor sandsynlighed har kunnet gøre det, uden at Nordea har haft mulighed for at opdage det. Banken advares derfor og skal betale den højst mulige strafafgift på 50 millioner kroner,« skrev Finansinspektionen dengang i en pressemeddelelse.

I 2013 blev Nordea idømt en bøde på 26,7 mio. kroner for samme forseelse.