Svenske Aller-magasiner fuskede med oplagstal

Den danskejede bladkoncern er nu også involveret i en skandale på den anden side af Øresund. Flere magasiner har nemlig opgjort oplagstallene til meget mere, end hvad realiteterne er.

Foto: Thomas Lekfeldt
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det svenske Aller Media har tirsdag besluttet at politianmelde snyd inden for bladkoncernens egne rækker.

Fire af selskabets magasiner, Elle, Elle interiör, Café og Residence, har nemlig i en periode fusket med oplagstallene. Fra 2012 til 2013 har de fire blade nemlig opgjort deres oplagstal op til 10-11 procent højere, end hvad der var faktuelt rigtigt.

Det skriver det svenske branchemedie Dagens Media.



»Jeg kan bekræfte, at bestyrelsen har besluttet at politianmelde hændelsen med start i 2012, så retsvæsenet kan få sit syn på sagen. Netop nu er vi i gang med at informere vores medarbejdere,« siger koncernens svenske topchef, Bodil Ericsson Torp, til mediet.

Både marketingsdirektøren og økonomidirektøren kendte til de falske oplagstal, og begge har nu som konsekvens af sagen taget orlov.



Bodil Ericsson Torp siger, at bladkæmpen ser på sagen med største alvor. Oplagstallet bruges blandt andet til at prissætte værdien af annoncer i magasinerne, men topchefen vil ikke direkte adspurgt svare på, om oplagsfusket vil betyde, at Aller skal betale annoncekroner tilbage til annoncørerne.

»Det er for tidligt at svare på, at der kan blive tale om kompensation til enkelte annoncører. Det er et spørgsmål, som vi i så fald vil håndtere fra sag til sag,« siger hun. »Hvis det her påvirker vores samarbejde på nogen måde, så vi tager diskussionen direkte med vores annoncører.«