Det svenske rejseselskab Mixx Travel AB, der hører hjemme i Malmø, er gået konkurs og har efterladt omkring 1.300 strandede gæster i udlandet. Mixx har fortrinsvis destinationer i Tyrkiet og Grækenland. 

Flere rejsende fandt først ud af, at konkursen var en realitet, da en meddelelse, der var lagt på Mixx' hjemmeside, begyndte at florere på de sociale medier, skriver svenske Expressen.