Svensk milliardær køber russisk oliegigants internationale forretning
Vladimir Putins bankmand, som angiveligt har leveret pengene til at købe Carlsberg ud af Rusland, var medstifter af det selskab, som nu vil tage over efter amerikanske sanktioner.

Vladimir Putins bankmand, som angiveligt har leveret pengene til at købe Carlsberg ud af Rusland, var medstifter af det selskab, som nu vil tage over efter amerikanske sanktioner.

En svensk milliardær med gode forbindelser til den russiske top køber alle de udenlandske aktiviteter i Ruslands næststørste olieselskab, som forleden blev ramt af amerikanske sanktioner.
Lukoil vil sælge de udenlandske forretninger med omkring 15.000 ansatte til oliehandelsselskabet Gunvor, der blev stiftet i 1997 af den svenske milliardær Torbjörn Törnqvist og den russiske oligark Gennadij Timtjenko, der er blevet kaldt for Vladimir Putins bankmand. Som Børsen og DR kan fortælle, kom han angiveligt med de penge, der købte den danske bryggerigigant Carlsberg ud af det russiske bryggeri Baltika Breweries.