Svensk firma finder ny olie i Nordsøen

PA Resources har fundet olie i det hidtil uudforskede Lille John-felt i Nordsøen lige uden for den danske grænse.

Arkivfoto fra Tyra vest feltet i Nordsøen Fold sammen
Læs mere
Foto: Tom Ingvardsen/Mærsk Olie og Gas
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er godt gang i Nordsøens Robin Hood-felter.

Det svenske firma PA Resources har fundet olie i det såkaldte Lille John-felt lige uden for Danmarks grænse og 17 kilometer fra Broder Tuck-feltet, hvor selskabet gjorde et fund i juli.

Man kan endnu ikke sige noget, om hvor meget olie, det drejer sig om, men fundet i sig selv er en rigtig god nyhed,, fastslår Peter Helmer Steen, direktør i Nordsøfonden, som ejer 20 pct. af licensen til feltet.

"Det her er et nyt sted, med tre forskellige horisonter, hvor vi mener, at der kan være olie og gas. Foreløbig har vi boret til den første horisont, og dér viser sig at være olie. Det interessante er, at olien befinder sig på en relativt lille dybde mindre end en kilometer nede i undergrunden. Normalt vil oliefund i Nordsøen ligge flere kilometer nede,"siger Peter Helmer Steen.

Kommer feltet for alvor op og køre, vil den danske stat kunne få pæne indtægter fra Lille John-feltet, fastslår Nordsøfond-chefen.

"Vi får 20 pct. af den olie og gas, der bliver produceret og derudover får staten skatteindtægter fra os og de andre selskaber, der vil svare til mindst to tredjedele af den samlede værdi," siger Peter Helmer Steen, men understreger at der går en del år, før der er penge i kassen.