Svensk familie giver kæmpebeløb til Clinton-fond

Et svensk familieforetagende vil give 700 mio. svenske kroner - 568 mio. danske kroner - til en fond, der drives af USA's tidligere præsident Bill Clinton, hvis mål er at bekæmpe fattigdom i den tredje verden.

Bidraget til Clinton-fonden fra familien Lundin er det største, svensk erhvervsliv har set i nyere tid, skriver Dagens Industri.

- Det er ikke for at dulme en dårlig samvittighed, men fordi vi ønsker en positiv effekt i blandt andet de lande, hvor der er minedrift i Afrika, siger Robert Eriksson, der er talsmand for flere af Lundingruppens selskaber.

Lundingruppen er en multinational erhvervsgruppe bestående af en række virksomheder inden for olie-, gas- og minebranchen.

(RB-Børsen)