Svage banker er USAs største problem

Obamas tiltræden har ikke hjulpet aktierne. Nu venter USA på konkrete handlinger.

USAs nye finansminister, Timothy Geithner, lovede i går dristige, hastige, og følsomme handlinger for at få ro på den amerikanske økonomi. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mandel Ngan/AFP
De, der inderligt håbede, at indsættelsen af præsident Barack Obama omgående ville føre til økonomisk fremgang, har fået en spand kold vand i hovedet.

Aldrig før har Wall Street reageret så negativt på en ny præsident: Dow Jones tabte tirsdag fire procent – og endnu værre gik det ud over det såkaldte KBW-bankindex, hvor faldet på 20 procent er det største siden 1993. Onsdag holdt markederne sig nogenlunde i ro, mens Timothy Geithner, den nye finansminister, blev krydsforhørt af Senatet.

Krisen er åbenlys så dyb, at selv de smukkeste ord langt fra er nok til at tilfredsstille de nervøse investorer. Det er især bankerne – kapitalismens hjerte, som skal pumpe liv ud i økonomien – som er problemet. Tre af de helt store – Bank of America, Citigroup og JP Morgan Chase – trækker i øjeblikket så meget i den forkerte retning, at det ser ud til, at de skal have endnu mere offentlig støtte.

Geithner har tre historiske hjælpepakker at jonglere med – bank-, krise- og Obama-pakkerne:

Sikre almindelige udlån
For det første bank-pakken på 700 milliarder dollars, der blev vedtaget under præsident Bush. Pakkens dobbelte mål er at hindre at bankerne går ned, og at sikre fortsat gang i almindelige udlån. Pakken er under stærk kritik. Lovgivere og vælgere kan i stigende grad ikke se noget resultat – og mistanken er, at de offentlige penge bare dækker over endnu værre regnskaber i bankerne end frygtet.

For det andet krise-pakken på 825 milliarder dollars, som blev fremlagt af det demokratiske lederskab i Kongressen i sidste uge. Målet er todelt. Dels at kickstarte økonomien ved at bevilge skattelettelser. Dels at sætte store offentlige investeringer i gang. Geithner ser ud til at få denne pakke vedtaget endeligt i løbet af et par uger, idet ingen politiker tør bremse forsøget midt under krisen.

For det tredje en endnu ukendt Obama-pakke, som Geithner lovede fremlagt i løbet af få uger. Dens indhold ventes især, men langt fra kun, at handle om, hvordan nationen undgår den bølge af tvangsauktioner, der truer boligejerne. Det beløb, som hidtil er blevet antydet af Obamas rådgivere, er på 100 milliarder dollars.

I Senatet lovede Geithner dristige, hastige, stærke og følsomme handlinger, fordi behovet er så åbenlyst:

»Senatorer, den endelige regning for denne krise vil blive endnu større, hvis vi ikke handler med den nødvendige styrke nu og her,« fastslog han – og lovede, at Obama-regeringen vil bruge de nødvendige midler på at løse problemerne.

Den nye finansministers største fokus er først og fremmest på bankerne. De kan få tilført endnu flere milliarder, men fra nu af følger der skærpede krav fra myndighederne. For at sikre, at der kommer gang i udlån til både private og virksomheder, meddelte Geithner i brede vendinger, at der vil blive stillet krav om at dokumentere udlån for at kunne få flere penge. Analytikere forventer, at den nye regering i løbet af få dage vil komme med nye bank-initiativer, der kan modvirke den modløshed, der præger bankerne.

En »dårlig bank«
En model, der drøftes indgående, går på, at staten opretter en såkaldt »dårlig bank«, som skal opkøbe de allerringeste værdier, som i dag tvinger bankerne i knæ. Ved at rense de værste katastrofer ud er håbet, at bankerne igen kan komme i gang med at låne penge ud til folket – modsat nu, hvor det er den omvendte verden, hvor folket låner penge til bankerne.

Den samlede økonomiske hjælpepakke ser allerede ud til at runde 1.600 milliarder dollar – og bliver måske endnu større. Obama udtrykte i går selv sin prioritering som præsident meget enkelt

»Den økonomiske genopretning er det enkelte emne, vi vil have mest fokus på.«