Svært for selv de bedste: Kapitalfonde gik glip af Pandora-guldregn

Flere af Danmarks dygtigste virksomhedsopkøbere overvejede at købe smykkekoncernen Pandora, da stifteren Per Enevoldsen var klar til at sælge livsværket. De forsømte muligheden, og det har kostet dem milliarder af kroner.

Ledende partner i kapitalfonden Axcel Christna Frigast slog i modsætning til andre kapitalfonde til på det rigtige tidspunkt og har tjent formue på købet af smykkevirksomheden Pandora. Arkivfoto: Axcel Fold sammen
Læs mere
Foto: Axcel
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Visse chancer får man kun én gang i livet.

Sådan en chance var Pandora, og partnerne i mindst fire kapitalfonde må i dag leve med, at de ikke slog til, da muligheden bød sig, og de fik muligheden for at gøre deres livs forretning.

I syv år har de hemmeligholdt, at de stod med matchbolden i hænderne og kunne have købt smykkekoncernen for næsen af kapitalfondskollegaerne hos Axcel. Netop Axcel endte med at købe Pandora i en handel, som værdisatte smykkevirksomheden til tre mia. kroner i begyndelsen af 2008. I dag er Pandora næsten 60 mia. kroner værd på fondsbørsen, og Axcel har tjent anslået 20 mia. kroner på sin investering.

Det er den suverænt bedste investering foretaget af en kapitalfond i Danmark nogensinde og formentlig også den bedste i Europa. Den har tilmed forgyldt ledende partner i Axcel Christian Frigast personligt, der senest har bogført en egenkapital på 582 millioner kroner i sit personlige selskab, og ti andre partnere i kapitalfonden har ligeledes tjent meget pæne summer – typisk over 300 mio. kroner – personligt på virksomhedshandlen.

Men Axcels ledende partner Christian Frigast, fik kun fingre i sin guldklump Pandora, fordi en stribe kapitalfonde i månederne op til handlen takkede nej til smykkekometen – eller blev afvist af stifteren Per Enevoldsen, fordi han ikke brød sig om deres tilgang. Det fremgår af Berlingskes nye bog »Pandora –Danmarks vildeste væksteventyr«.

Hidtil har det været fremme i offentligheden, at kapitalfonden EQT dengang med Danske Bank-formanden Ole Andersen i spidsen havde fået udarbejdet en analyse af Pandora og holdt møder med Pandora-ledelsen, men alligevel ikke turde byde endegyldigt på virksomheden, da partnerne på EQTs svenske hovedkontor fik kolde fødder. I bogen bliver der for første gang sat navn på tre yderligere kapitalfonde, der havde muligheden for at sikre sig guldægget, men som fejlede i det afgørende øjeblik.

Prisen skræmte Polaris

Blandt dem var kapitalfonden Polaris. Kapitalfonden, der forvalter penge for blandt andet Danske Bank og Kirk Kapital, havde fået øje på Pandoras vækstrater og overskudsgrad i 2007 i god tid, inden Axcel meldte sin interesse i oktober måned. Polaris-toppen rettede en uformel kontakt til Pandora-toppen for at få en fornemmelse af, hvilket prisleje Pandora befandt sig i. Men beløbene, der blev nævnt fra Pandoras side, skræmte Polaris’ partner væk. I bogen bekræfter Jan Johan Kúhl, ledende partner i kapitalfonden, at Pandoras imponerende overskudsgrad og vækstrater fik ham til at kontakte virksomheden.

»Efter en kort telefonisk kontakt konkluderede vi, at selskabet lå uden for vores investeringsfokus og gjorde ikke mere i sagen,« siger Jan Johan Kühl, der dermed gik glip af en personlig fortjeneste på et trecifret millionbeløb.

Mere værdifuld end nogensinde

Også kapitalfonden Nordic Capital var interesseret i Pandora i 2007, før Axcel fik øje på Pandora, fremgår det af bogen. Den tredje navngivne kapitalfond, som var interesseret i Pandora, var Altor. Altors daværende partner Denis Viet-Jacobsen nåede i 2007 så langt, at han holdt møder med både Pandoras grundlægger, Per Enevoldsen, og initiativtageren til Pandoras amerikanske offensiv René Sindlev.

Men dialogen kørte skævt trods flere forsøg på at nå hinanden. En væsentlig årsag var, at Pandora-toppen havde svært ved at opbygge tillid til partneren fra kapitalfonden. Det skyldtes, at Altor kort forinden i 11. time havde afblæst et samlet køb af isenkræmmerkæderne Kop & Kande og Inspiration efter mere end et års forhandling,  hvilket fik Inspiration-direktør Lars Aaen til i Berlingske Business at kritisere Altor for at have holdt isenkræmmeren »for nar«.

Pandora-toppen frygtede, at noget lignende kunne ske, og det var med til at forklare, hvorfor Altors forsøg på at købe Pandora faldt på gulvet. Denis Viet-Jacobsen ønsker i dag ikke at kommentere forløbet »af principielle årsager«.
Havde Altor, Nordic Capital, Polaris eller EQT fået fingrene i Pandora, kunne deres partnere have set frem til fortjenester på over to mia. kroner, som er tilfaldet Axcels partnere i forbindelse med salg af Pandora-aktier til en høj kurs. Særligt det seneste år har Axcel og partnerne solgt ud af deres aktiebeholdninger og høstet gevinsten ved deres gyldne Pandora-handel.

Senest har Axcel oplyst, at kapitalfonden råder over 3,7 procent af aktierne i smykkeselskabet mod tidligere 60 procent.
Pandoras aktiekurs dykkede markant i sommeren 2011 efter en omdiskuteret nedjustering, men siden efteråret 2011 er kursen mere end 13-doblet, og smykkekoncernen er i dag mere værdifuld end nogensinde.


Køb bogen "Pandora - Danmarks vildeste væksteventyr" her. Bogen er udgivet af Berlingske.
Du kan også den 9. oktober deltage i en debat hos Berlingske Media om Pandoras op- og nedture og få den nye Pandora-bog med hjem. Tilmelding her