Svært at tjene på solid dansk viden

På trods af, at hovedstadsregionen ligger helt i front internationalt set, når det gælder både private og offentlige investeringer i forskning, har virksomhederne i regionen svært ved at omsætte ny viden til kroner og øre, ifølge ny rapport.

Umiddelbart ser det ud til at gå rigtigt godt for Region Hovedstaden, når man sammenligner med andre storbymetropoler i Nordeuropa, USA og Canada. Regionen ligger helt i front, når det gælder private og offentlige investeringer i forskning, kvaliteten af forskningen er meget høj, der er flest studerende pr. 1.000 indbyggere ved universiteterne, og regionen har den største andel af forskere ansat i den private sektor.

Men når regnestykket skal gøres op, så halter en afgørende faktor, som ikke bare regionen, men Danmarks fremtidige vækst er afhængig af. Virksomhederne i hovedstaden har svært ved at omsætte al den nye viden til kommerciel værdi, ifølge en ny rapport om »Hovedstadsregionen i den globale konkurrence på innovation« fra Region Hovedstaden og Erhvervs- og Byggestyrelsen, der bliver offentliggjort i dag.

»Det nytter selvfølgelig ikke noget med en masse gode forskere, hvis ikke al den gode viden, vi opnår, kan omsættes til noget praktisk. En af måderne at gøre noget ved det på kan være at intensivere samarbejdet mellem universiteterne og erhvervslivet, som rapporten også peger på, at der er problemer med. Men der er ikke noget entydigt svar, og vi vil gerne sætte meget mere fokus på det i 2008,« siger Jørgen Christensen, der er formand for Vækstforum og regionsrådsmedlem for Venstre.

DTU og IT-universitetet ligger helt i top, når det gælder samspillet mellem erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner, men der kan gøres betydeligt for at sikre et godt samspil mellem de øvrige universiteter og erhvervslivet, fastslås det i rapporten.

Jannik Linnemann, der er forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, er ikke overrasket over konklusionerne i den nye rapport. Videnskabsministeriet har tidligere lavet en undersøgelse, som viste, at kun hver femte af de videnservicevirksomheder, som Dansk Erhverv dækker, brugte de offentlige institutioner, når de skulle innovere. Videnservicevirksomhederne tæller IT, virksomhedsrådgivning, finansiel revision, PR/reklame, designere, ejendomsmæglere og advokater.

Størstedelen af videnservicevirksomhederne er koncentreret i hovedstadsområdet, og de har ikke brug for de traditionelle ting fra universiteterne, som patenterede produkter, men immateriel viden. Dertil kommer, at flere af virksomhederne mener, at den bedste viden findes internationalt, ifølge Jannik Linnemann.

»For at sige det pænt, så er der et kæmpe uudnyttet potentiale. Videnservicevirksomhederne har behov for uformelle netværk og projektsamarbejder. De har brug for, at universiteterne tænker i videnservice, når de forsker og uddanner - vi lever ikke i et industrisamfund længere. Og så skal universiteterne være langt bedre til at markedsføre den viden, de trods alt har, som er relevant for virksomhederne. I et land med 90 procent små og mellemstore virksomheder kan universiteterne ikke forvente, at virksomhederne kommer og banker på deres dør for at få ny viden. Universiteterne skal selv være opsøgende,« siger Jannik Linnemann, der blandt andet fremhæver CSC og IT-Universitetet, som har forstået at lave et tæt samarbejde.