Svækket bøfkonge sælger sit køkken til leverpostejskæmpe

Jensen's Bøfhus er i pengenød. Derfor sælger ejeren af den kendte bøfrestaurant, Palle Skov Jensen, nu den del af sin koncern, der producerer saucer. Køberen er fødevarevirksomheden Stryhn's, der er bedst kendt for at producere leverpostej.

Jensen's Bøfhus er i pengenød. Derfor sælger ejeren af den kendte bøfrestaurant, Palle Skov Jensen, nu den del af sin koncern, der producerer saucer. Køberen er fødevarevirksomheden Stryhn's, der er bedst kendt for at producere leverpostej. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det er hårde tider for ejeren af Jensen's Bøfhus, Palle Skov Jensen, der via sit bøfimperium slås med en gæld på over 200 mio. kr.

I et forsøg på at lette den tunge gældsbyrde har Palle Skov Jensen solgt ud af sit livsværk til fødevarevirksomheden Stryhn's. Handlen betyder, at den kendte leverpostejsproducent overtager varemærket Jensen's Køkken, der producerer bøfhusets saucer. Det skriver Dagbladet Børsen.

Palle Skov Jensen ønsker ikke at oplyse, hvilken pris Stryhn's har betalt for sit indkøb, men oplyser blot, at der er tale om »en attraktiv pris«.

Produkterne fra Jensen's Køkken omfatter saucer, spareribs, kyllingeprodukter, færdigretter, marinader, hotwings og dressinger. Det er dog udelukkende retten til navnet Jensen's Køkken og produktionen af saucerne, som Stryhn's har købt rettighederne.

»Sauceforretningen passer godt ind i vores portefølje, fordi vi i forvejen har markedslederskab på mayonnaise, remoulade og dressinger, og nu bliver vi det også inden for kølede saucer,« siger Kristian Kornerup Jensen, der er administrerende i Stryhn's

Selskabet bag bøfkæden, Jensen's Food Group, har en gæld til storbanken SEB på 228 millioner kroner, mens koncernen ifølge det seneste regnskab har afgivet en selvskyldnerkaution over for storbanken, skrev Dagbladet Børsen i april.

Derfor er Palle Skov Jensen på udkig efter en medejer til bøfkæden.