Supermarkedskæder har stået i stampe i ti år

Chokket efter finanskrisen kan stadig mærkes, når forbrugerne køber ind. Og det har ramt landets største supermarkedskæder, der i løbet af de seneste ti år har haft en stillestående omsætning.

Supermarkedskæderne er udfordret af skarp konkurrence – særligt fra restauranter, der tilbyder hurtigere løsninger i form af takeaway. Det har haft konsekvenser for omsætningsvæksten. Fold sammen
Læs mere
Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Pengene vælter ned i kassen hos landets største virksomheder. Men anderledes ser billedet ud for detailvirksomhederne, for her har omsætningen stået stille i ti år.

11 store supermarkedskæder indtager dette års Guld1000-opgørelse fra Berlingske, der kortlægger landets 1.000 største milliardforretninger. I sammenligning med den samlede gruppe på listen har de største detailvirksomheder ikke fulgt med omsætningsvæksten.

Forklaringen er at finde i privatforbruget. For forbrugerne kaster ikke længere penge efter dagligvarer, som de gjorde før i tiden. I stedet bliver omsætningen snuppet af forskellige tjenesteydelser og nethandel.

Og det har ramt nogle af dagligvarekæderne hårdere end andre. For eksempel har både Aldi og Coop, der ejer blandt andre Fakta, Irma og SuperBrugsen, haft et fald i omsætning på fire pct. i 2018.

GRAFIK

Detailvirksomhedernes omsætning har stået i stampe i ti år

De 11 detailvirksomheder, der er med på Guld1000-listen, har ikke fulgt med landets største virksomheder, når det gælder omsætningsvækst.

Færdigmad snupper forbrugerne

Hos Coop, der i 2018 omsatte for knap 43 mia. kr., forholder man sig til den ikkeeksisterende vækst ved at pege på to udfordringer: hård konkurrence og ændrede forbrugsvaner.

»Konkurrencen er skarp, fordi der er en overkapacitet af butikker med nogle meget stærke udenlandske kæder bag, som er ekspansive i de her år. Det betyder, at priserne ikke stiger,« siger informationsdirektør i Coop Jens Juul Nielsen og tilføjer:

»I dag køber folk i langt højere grad færdigmad og takeaway. De går på restaurant og i torvehaller. Det er vokset meget kraftigt, og det tager noget af vores omsætningsgrundlag væk,« siger han.

Jens Juul Nielsens pointe bliver understøttet af tal fra Danmarks Statistik. Her ses det, hvordan forbruget af varer fra 2005 og frem faldt kraftigt. Efterfølgende begyndte det at stige langsomt, men er aldrig nået op på fordums niveau, mens forbruget af tjenesteydelser har overtaget.

Faldet i salget af dagligvarer skyldes blandt andet finanskrisen, der for alvor satte ind i 2008. Og efterdønningerne fra finanschokket påvirker stadig forbrugerne i dag.

»Når man går de her ti år tilbage, lander vi præcis der, hvor finanskrisen satte ind, og efter finanskrisen er detailhandlen aldrig rigtig kommet op i samme gear. Det tager sit udspring i forbrugerne og befolkningen i al almindelighed, der blev så rystet, at de gik fra at forbruge til at spare op og nedbringe gæld,« siger ekspert i detailhandel Bruno Christensen.

Coop må gøre arbejdet for kunden

Hos Coop mener man, at omsætningen kunne have set meget værre ud, hvis man ikke havde gjort noget for at følge med udviklingen.

»Vi er i gang med mange projekter for at kunne sælge færdige måltidsløsninger til kunderne. Det er for i højere grad at gøre arbejdet for kunderne. Det går sådan set frem på det område. Men i betragtning af at vi er en over 100 milliarder kroners-branche, så er det ikke noget, der ændrer det hele fra den ene dag til den anden,« siger informationsdirektør Jens Juul Nielsen.

Detailhandelseksperten Bruno Christensen mener, at supermarkedskæderne har gjort alt, hvad de kunne, for at følge med den udvikling, som de største virksomheder i landet oplever.

Bruno Christensen, ekspert i detailhandel

»Når man går de her ti år tilbage, lander vi præcis der, hvor finanskrisen satte ind, og efter finanskrisen er detailhandlen aldrig rigtig kommet op i samme gear.«


»De har bestræbt sig på at skabe positive tal på bundlinjen, men forbrugerne har simpelthen ikke villet handle på samme måde som tidligere,« siger han.

Ligesom Coop ligger de fleste andre supermarkedskæder på listen og svinger omkring nulvækst. Dog er der enkelte af kæderne, som faktisk har klaret sig fortrinligt.

Rema 1000 løber fra de andre

En af dem er norske Rema 1000. Discountkæden har sidste år haft en omsætningsvækst på syv pct., og det betyder, at kæden har formået at vokse i takt med den gennemsnitlige virksomhed på listen.

Rema 1000 driver kæden efter et franchiseprincip, hvor den enkelte købmand i Rema 1000-butikkerne er selvstændig. Hvis man spørger Rema 1000 selv, er det særlige koncept en del af forklaringen på væksten.

»Det hjælper på den måde, at det er ejeren, der selv står i butikken. Han eller hun bor typisk i lokalområdet og er engageret i foreningslivet. Købmanden har selv hånden på kogepladen og ansætter sine folk. Og det giver jo en lokal styrke,« siger Jonas Schrøder, der er kommunikationschef i Rema 1000.

Samtidig er netop det lokale også en årsag til, at nogle af kæderne ikke kan følge med den samlede gruppe af landets største pengemaskiner. Mange af virksomhederne på Guld1000-listen lader nemlig også deres forretninger vokse globalt. I modsætning til det holder supermarkederne kun til på dansk landjord.

»Væksten, der ligger i udlandet, er større. I udlandet har man nogle andre markedsstørrelser at arbejde ud fra, og derved har man lettere adgang til at generere noget vækst, end man har i detailhandlen,« siger Bruno Christensen.

Hvis detailhandelseksperten skal spå om virksomhedernes fremtid, lyder det, at den samlede gruppe virksomheder fortsat vil løbe fra detailvirksomhederne.

»Butikkerne vil begynde at tage mere omsætning til sig, men det vil ske i et langsomt tempo. Og jeg tror ikke, at man vil se, når man sammenligner med de 1.000 største virksomheder, at detailhandlen vil blive frontløbere – bestemt ikke,« lyder det fra Bruno Christensen.