Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Ja, Dansk Supermarked har et generelt ønske om ekspansion. Og Nordsjælland er meget attraktivt i enhver henseende, siger Erik Eisenberg, informationschef i Dansk Supermarked, hvor Netto blandt andet hører under.
Netto har en plan om over en årrække at nå op på i alt 600 butikker på landsplan, hvor der i dag er cirka 400.
- Vi kan jo ikke lade markedet overtage af konkurrenter. Vi er nødt til at svare igen, når for eksempel udenlandske kæder forsøger at komme ind. Hvis vi kan se, det er et velfungerende mikro-lokalområde, skal vi også være der, siger informationschefen, der nikker til, at der er en vis krig om etablering i gang.
- Men i så fald en 30 års krig. Indenfor de seneste få år har relativt mange discountkæder med udenlandsk baggrund etableret sig og det må vi forholde os til.
Direktør Per Nyborg fra Institut for Centerplanlægning (ICP) mener, den voldsomme konkurrence betyder, at nogen må bukke under.
- Vi får nu en fase, hvor der etableres butikker, som falder til i markedet, siger han. - Men nogen steder går det nok også så vidt, at nogen må trække sig, fordi konkurrencen bliver for hård, siger Per Nyborg til Frederiksborg Amts Avis.
ICP oplever flere kommuner, der ønsker en uvildig vurdering af detailhandelen i netop deres område.
- Den kæde, der ønsker at komme ind på markedet, ser på sin egen fortjeneste. Myndighederne, der giver tilladelser, kan godt ønske at planlægge med en mere bæredygtig struktur, så vi ikke får områder, hvor butikkerne åbner og lukker i flæng.
I Gribskov Kommune oplever politikerne, at de handlende bekymrer sig. Nye discountbutikker møder ofte modstand i en befolkning, der gerne vil bevare deres gamle købmand.
- Når detailhandlen ikke kan klare økonomien, kommer kæderne, siger Børge Sørensen (SF), formand for plan- og miljøudvalget i Gribskov Kommune. - Og vi lægger jo ikke supermarkederne. Som politikere er vi bare tjenere for entreprenørerne.