Supermarkeder beskyldes for at drive hetz mod burægproducenter

Dagligvarebranchens boykot af buræg er den brutale side af branchens forsøg på at få et godt image hos forbrugerne, lyder kritik.

Burhønseægproducent Bent Jensen i Ølgod er ærgerlig over, at debatten om buræg er for unuanceret. Foto: Claus Fisker
Læs mere
Fold sammen

Det har været til noget nær stående klapsalver, når den ene dagligvarekæde efter den anden de senere år har meddelt, at de vil fjerne buræg fra hylderne.

Dyrevelfærd er en populær sag at bakke op om, og sværvægtere som Dansk Supermarked og Coop har tillige kunnet begrundet beslutningen med, at forbrugerne har valgt buræg fra.

Men beslutningen ligner mere et PR-stunt end en reelt forsøg på at sikre bedre velfærd, lyder kritikken nu af detailhandlen.

En af landets mest kendte og førende forskere i dyreetik, professor Peter Sandøe ved Københavns Universitet, mener, at producenterne af buræg er ofre for en »populistisk kampagne«.

»Boykotten er den brutale side af dagligvarebranchens forsøg på at få et godt image over for forbrugerne,« siger han.

Kritikken hænger sammen med, at landets 25 producenter for få år siden investerede op mod 350 millioner kr. for at leve op til EUs skærpede regler for burhønseproduktion. Reglerne trådte i kraft i 2012.

Mere plads i burene

Med de nye regler fik hønsene mere plads i burene, en siddepind, et skrabeareal og en rede. Og produktionen er i det hele taget blevet forsvarlig, siger Peter Sandøe.

Den opfattelse deler man ikke hos Dyrenes Beskyttelse, der har presset på for et boykot, og de anstrengelser synes at have båret frugt.

»Supermarkedskæderne scorer nogle meget billige point ved at fjerne buræggene. De ofrer ingenting, men kan fremover tjene flere penge på at sælge de dyrere æg. Det handler jo i sidste ende kun om, at supermarkedskædernes image skal se godt ud. De pudser glorien, undgår at Dyrenes Beskyttelse generer dem og mister ingenting økonomisk,« fastslår Peter Sandøe.

Kritikken deles af ægproducenternes brancheorganisation, Danske Æg, der hører under Landbrug & Fødevarer. Sektorchef Jørgen Nyberg Larsen mener, at detailhandlen har bøjet af for presset fra f.eks. Dyrenes Beskyttelse.

»Dyrevelfærden i produktionen af buræg er lige så god som i økologiske æg og frilands- og skrabeæg. Vi føler, at detailhandelen har bøjet sig for pres for nogle dyreværnsorganisationer, der vil have lukket produktionen af buræg af dyrevelfærdsmæssige årsager,« siger han.

Supermarkeder: Vi følger kundernes ønsker

Det var Coop, der for alvor begyndte bevægelsen, da man tilbage i marts meddelte, at man ved udgangen af 2020 ville have udfaset salget af buræg fuldstændig.

Signe Frese, der er kommerciel CSR-chef i Coop, mener, man har gjort sit for at tage hensyn til producenterne.

»Jeg kan godt forstå, at de er pressede nu, fordi hele detailhandlen siger farvel til buræg. Vi har prøvet at tage hensyn og lavet en udfasningsperiode på fem år, fordi vi ikke ønsker, de skal gå konkurs,« siger hun.

Ifølge Signe Frese er det en kombination af en vigende efterspørgsel og et fokus på dyrevelfærd, der har fået Coop til at fravælge buræg. På trods af, at hverken Kvickly eller Irma forhandler buræg, er det dog fortsat den samlet mest populære ægsort i Coops forretninger. Og Signe Frese medgiver da også, at man accelererer udviklingen.

»Men det sker jo altså tit, at vi træffer valg for forbrugerne, når vi f.eks. heller ikke længere sælger Round up,« siger hun.

Hos Dansk Supermarked har man valgt at gå skridtet videre og meddelt, at udfasningen af buræg vil være slut ved udgangen af 2017. Pressechef Mads Hvidtved Grand mener, det er en rimelig tidshorisont.

»Vi har været i dialog med vores leverandører de seneste år om udviklingen, og vi føler, det er tids nok til, at de kan nå at finde andre afsætningskanaler,« siger han.

Ifølge Dansk Supermarkeds egne fremskrivninger vil salget nå en naturlig udfasning i løbet af 2019.

Ubetalt millionregning

Ægproducenterne investerede i 2010 og 2011 millioner i nye anlæg – hvorfor meddelte I ikke allerede dengang, at den investering næppe vil komme hjem med jeres hjælp?

»Allerede i 2010 havde vi stoppet salget af buræg i vores tyske Netto, og salget herhjemme var også stærkt faldende. Man skal være ualmindelig tungnem for ikke at have set, at det er den vej, udviklingen gik,« siger han.

Men hvorfor ikke lade forbrugerne selv bestemme, hvornår de ikke længere vil købe buræg?

»Vi træffer jo beslutninger for vores forbrugere hver dag, og der er tusindvis af varer, vi ikke har stående på hylderne. Det er der ikke noget nyt i,« siger Mads Hvidtved Grand.