Superiværksætter føler sig dømt ude

Konkursen med vindmølleeventyret Skykon og exiten fra Dansk Egenkapital har gjort Jesper Øhlenschlæger ugleset mange steder, så han vil i fremtiden drive forretning i bl.a. Afrika og Sydeuropa.

Jesper Øhlenschlæger synes, at man skal møde konkursramte iværksættere med et "Godt forsøgt!" og give dem chancen igen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henning Bagger
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

"Det var affæren med Dansk Egenkapital, der fik mig til at forstå, at jeg er stigmatiseret i dansk erhvervsliv. Måske er problemet, at jeg ikke dukker nakken og går rundt og klynker. For det gør jeg ikke. Jeg er rimelig hårdhudet og sover som en baby om natten," siger Jesper Øhlenschlæger i et stort interview med Berlingske Business Søndag.

»Jeg forstår ikke, hvorfor vi små seks millioner danskere ikke kan samarbejde om at få gang i landet igen. Som lille land bør vi være i stand til at sætte en ny kurs. Lad os lave et Singapore. Og det handler ikke kun om lavere skat. Jeg har aldrig hørt om nogen iværksætter, der ikke ville etablere sin virksomhed her i Danmark, fordi skatten var for høj,« siger Jesper Øhlenschlæger.

Danskerne burde ændre indstilling og hylde iværksættere frem for at pudse revisorer og advokater på dem, mener Øhlenschlæger.

"Og når det mislykkes, som det kan gøre, så skal vi sige »Godt forsøgt!« og »Kom igen!« frem for nærmest at smide iværksætterne ud af landet.«

Han har selv vendt blikket mod syd og øjner nye forretningsmuligheder i bl.a. Spanien og Nigeria.

"Jeg er i fuld sving med nye projekter. Men mest i udlandet, for det er blevet sværere for mig i Danmark. Jeg er blevet lidt træt af den modstand, jeg har mødt de sidste 24 måneder,« siger Jesper Øhlenschlæger.

»Jeg har lært, at jeg ikke skal være en stor administrerende direktør. Det troede jeg engang, at jeg skulle. Min styrke er at spotte muligheder og sætte nye ting i gang. Der er andre, som er bedre til administration, end jeg selv er,« siger Øhlenschlæger.

Dagen efter Berlingske Business' interview rejser han til Hamburg, hvor han har et energiprojekt i gang med en stor tysk børsnoteret virksomhed, men hvilken vil han ikke sige. Ugen før var han i Nigeria, hvor han i samarbejde med regeringen arbejder på at rejse vindparker i landet.

»Nigeria producerer masser af olie, men landet har ingen raffinaderier, og råolien flyder ud af landet til Vesten. Det betydet, at landet har stor mangel på strøm, så regeringen er meget interesseret i såvel vind, som sol. Og det er ikke nødvendigvis af miljøhensyn, men simpelthen for at skaffe strøm til befolkningen.«

»Afrika er the land of opportunity, selv om der er mange udfordringer med korruption og ens personlige sikkerhed. Aktiviteterne ligger i mit nystiftede selskab Apfoss, og jeg er i færd med at opbygge en lille organisation både her og i Nigeria.«

Projektet foregår ifølge Jesper Øhlenschlæger i samarbejde med den spanske vindgigant Gamesa, hvis tidligere bestyrelsesformand Jorge Calvet han kender. Den spanske vindmøllegigant skal levere møllerne til Nigeria.

Jesper Øhlenschlæger kan imidlertid ikke flygte helt fra kritikken i Danmark:

»De ting, der bliver sagt om mig, følger med til Spanien og Nigeria, hvor jeg er ude for, at danske avisartikler er blevet google-oversat. Men min erfaring er, at money talks, og bullshit walks,« siger den århusianske iværksætter.

Læs hele interviewet i Berlingske Business søndag 30. september.