Supercomputer fra DTU skal revolutionere sundhedsverdenen

Danmarks Tekniske Universitet har anskaffet en computer, der kan lagre gigantiske mængder data. Folkene bag håber, den kan være med til at skabe et jobboom i medicinalindustrien.

Søren Brunak, professor ved DTU Systembiologi (tv.), og chefkonsulent Peter Løngreen ser et enormt potentiale i DTUs nye supercomputer, der står i en container på DTU Risø ved siden af en anden container med harddiske. Foto: Michael Bothager Fold sammen
Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har købt en ny computer. Men det er ikke en, man lige stiller på sit skrivebord. Den såkaldte supercomputer fylder 800 kvadrat­meter og kan lagre næsten fire gange så meget information som alle amerikanske forskningsbiblioteker rummer tilsammen.

Supercomputeren, der er placeret på DTU Risø, er en investering til 40 millioner kroner, der skal være med til at skabe vækst og arbejdspladser inden for især medicinalbranchen og bruges til forskning samt bedre behandling på de danske hospitaler. Her står man med enorme mængder patientdata som eksempelvis oplysninger om en patients gener og livsførelse, som en almindelig computer ikke er i stand til at analysere.

Potentialet er enormt, og Peter Løngreen, der er chefkonsulent ved DTU, er ikke bange for at bruge store ord. Han forventer, supercomputeren vil skabe tusindvis af nye job inden for life science og pharmaområdet på baggrund af en tilsvarende udvikling i USA.

Han tror, det samme kan ske i Danmark, hvis vi satser på supercomputere:

»Kigger vi ti år ud i fremtiden, vil supercomputere formentlig være en del af alle hospitalers datasamlinger. Derfor vil der være et behov for folk, som kan knække de store mængder information og analysere disse data,« siger Peter Løngreen.

Styr på patientdata

Alle de patientinformationer, danske læger har til rådighed i dag, vil inden for meget kort tid få hospitalerne til at bugne med data, der beskriver den enkelte patient, mener professor ved DTU Systembiologi Søren Brunak:

»Lægerne vil komme til at kende deres patienter meget bedre molekylært set, fordi de vil få så mange flere data om dem. Men de data skal koges ned, så lægerne kan aflæse, hvordan de skal handle i forhold til den enkelte patient, og det kan en super­computer sørge for,« siger han.

En supercomputer er nemlig langt bedre til at sætte informationerne i system end en almindelig computer. Det gør lægerne i stand til at aflæse, hvilken dosis medicin den enkelte patient skal have, eller i stand til at forudsige patientens sygdomsforløb på baggrund af data om patientens liv.

Det giver muligheder for at forbedre behandlingen for den enkelte patient, mener Peter Løngreen:

»Medicinalselskaberne laver i dag medicin, der giver generelle anbefalinger om eksempelvis at tage to piller. Der er ikke taget højde for, at vi er forskellige generisk og kan have brug for forskellige doser. Det kan vi nu begynde at regne ud med en super­computer, der kan kombinere forskellige data om patienterne og give svar,« siger Peter Løngreen.

Han ser et stort potentiale i en super­computer for medicinalindustrien:

»På længere sigt vil vi kunne begynde at designe medicin meget mere individuelt baseret på, at vi har adgang til alle disse data. Men det kræver en supercomputer, og det er en af grundene til, vi har anskaffet os en,« siger han.

Brug for superkræfter

Virksomheder, forskere og hospitaler kan betale for at få adgang til supercomputerens kæmpe lagerplads, og det er der efterspørgsel på, mener Peter Løngreen:

»De traditionelle supercomputere har maksimalt 10.000 potentielle brugere, men kigger man på den vækst, der har været inden for life science-området, er der faktisk omkring tre millioner brugere som forsknings­institutter, pharmaselskaber og læger, der har brug for sådan en super­computer,« siger han.

For 30 år siden så behovet helt anderledes ud. Dengang arbejdede man stort set ikke med data i biologien, fortæller Søren Brunak:

»Det har været en stor ændring frem til i dag, hvor det vælter frem med data som eksempelvis DNA. Nu er der brug for en supercomputer, der kan analysere disse informationer,« siger professoren.

Han mener, at Danmark er nødt til at investere i disse computere, hvis vi vil have noget ud af alle de data, læger og forskere står med i hånden. Det gælder både information om vores gener, madvaner og livsstil:

»Datamængderne fordobles måske hver tiende måned, og hvis vi ikke følger med computerkraftsmæssigt, bliver vi sat af. Desværre er det sådan, at datamængden inden for medicin og biologi stiger hurtigere, end computerkræften gør. Derfor skal der investeres mere og mere, hvis vi vil følge med,« siger Søren Brunak.

Ud over DTU har Københavns Universitet og investoren Deic (Danish e-Infrastructure Corporation) lagt penge på bordet til super­computeren.