Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Således solgte Superbest-butikkerne til et indeks 98 for omsætningen, mens Kiwi Minipris gik frem med fire procent og landede på indeks 117, oplyser koncernen i regnskabet. Samlet set fik Dagrofa, der er på nippet til at blive solgt til detail- og engrosvirksomheden Norgesgruppen, en samlet omsætning på godt 21,5 mia. kroner mod knap 23 mia. kroner året forinden.
Driftsresultatet (EBITA) før goodwillafskrivninger faldt ligeledes fra 224 mio. kroner sidste år til 131 mio. kroner i år, mens årsresultatet faldt fra 91 mio. kroner i 2010 til 81 mio. kroner i 2011.
For koncernens grossistvirksomhed Supergros viste 2011-tallene også et fald i salget - blandt som følge af discountbølgen - ligesom Dagrofa har brugt penge på at tilpasse Kiwi Minipris-konceptet.
"På grund af de sænkede priser i SuperGros og den store investering i KIWI realiserer vi samlet set et EBITA resultat på 131 mio. kr, som er væsentligt under 2010. Der er dog en række lyspunkter i regnskabet - ikke mindst den fortsatte omsætnings- og resultatfremgang i foodserviceselskaberne og i Grønland er positiv," siger Henrik Grundelach, koncernchef i Dagrofa, i regnskabsmeddelelsen.
Satsning på egne produkter
Et af de store satsningsområder i Superbest, Spar og Kiwi Minipris-butikkerne er koncernens egne produkter (de såkaldte private label-produkter), og her er mere end 500 nye kommet til det seneste år under hhv. Grøn Balance og Tjek-serien.
”Jeg er overbevist om, at de mange tiltag på private label-området og en mere tidssvarende kædestruktur vil styrke alle vores detailhandelsformater og hermed både købmændenes og vore butikker såvel som SuperGros og føre til en tilfredsstillende indtjening også på dette område”, vurderer Henrik Gundelach.
Dagrofa har i et halvt års tid været på jagt efter en køber, og senest kom det frem i går, at koncernen befinder sig i slutfasen af salgsforhandlinger med Norgesgruppen, der er markedsledende på sit hjemmemarked.