Super Marios far tabte spillet

Nintendos topchef gennem 13 år, Satoru Iwata, er død, kort tid efter at han gjorde grundlæggende op med spilgigantens hidtidige strategi og åbnede mod mobilverdenen.

Satoru Iwata døde af kræft lørdag 11. juli kun 55 år gammel. Han blev topchef for Nintendo for 13 år siden. Toru Hanai/Reuters Fold sammen
Læs mere

Satoru Iwatas pludselige død af galdegangskræft, kun 55 år gammel, har kastet den japanske elektronikgigant Nintendo ud i stor uvished. Han stod i spidsen for Nintendo i 13 år og gjorde Super Mario og spillekonsollen Wii verdensberømte.

Så sent som i juni stod Satoru Iwata i spidsen for det årlige aktionærmøde i Nintendo, men lørdag døde han af sin kræftsygdom, som han ellers sidste år var blevet opereret for og erklæret rask fra.

Satoru Iwata blev født i Sapporo, kendt for De Olympiske Vinterlege i 1972, hvor hans far var borgmester, og fattede tidligt interesse for de såkaldte videospil. Allerede i skoletiden programmerede han – dengang på en lommeregner – som vennerne kunne spille på.

Efter skoletiden læste han på Tokyos teknologiske institut, hvor han skrev speciale i netop informatik og udviklede sin store interesse. I 1982 blev han fuldtidsansat i HAL Laboratory, som er en del af Nintendo-koncernen. Allerede året efter blev han ansvarlig for at koordinere software-produktionen, og da selskabet var ved at forlise i 1993, blev han administrerende direktør. Det lykkedes ham at få stabiliseret økonomien i selskabet. Han var med i udviklingen af de populære Pokémon-spil.

Første topchef uden for familien

Der blev lagt mærke til hans indsats, og i 2000 blev han hentet til Nintendo-koncernen for at stå for den tværgående planlægning. Da topchefen siden 1949, Hiroshi Yamauchi, gik af i maj 2002, blev den dengang 42-årige Satoru Iwata den kun fjerde koncernchef og den første, der ikke var en del af Yamauchi-familien, som stiftede koncernen. Yamauchi bistod ham med rådgivning i tiden derefter.

Iwata bragte lys og liv til Nintendo, der opnåede umådelig fremgang, især med den banebrydende Wii-spillekonsol, som virkelig udfordrede familierne interaktivt og medførte et stort antal forsikringsskader, fordi folk i iver glemte at holde fast på den fjernbetjening, der så smadrede glasborde og vitrineskabe.

»I dag er der folk, som spiller, og folk, som ikke gør. Vi vil hjælpe med at nedbryde muren mellem dem,« sagde han i maj 2006 kort før lanceringen af Wii-konsollen.

Også den håndholdte DS-konsol blev en nyskabelse, og Super Mario – den ikoniske Nintendo-figur – oplevede samtidig en renæssance, der alt i alt var med til at gøre Nintendo til noget af det hotteste hotte. Ydmygt lod Satoru Iwata dog forstå, at der fortsat skulle arbejdes for succesen:

»Vi producerer noget, som folk godt kan leve foruden. Men vi er nødt til at blive ved med at tænke på, hvad der vil gøre vores produkter til topindkøbsprioritet, selv om de ikke er en nødvendighed,« sagde han i et senere interview.

Krisen indfandt sig, da konkurrenterne Sony og Microsoft rykkede ud med deres nydesignede Playstation 4 og Xbox One. Nintendo var igen i krise, og Wii-efterfølgeren, Wii U fra november 2012, blev aldrig det hit, som Iwata håbede på. Først i år overgav Iwata sig til den mobilverden, som han helst af alt ville holde sine spil ude af, og Nintendo gik i samarbejde med en af eksperterne, DeNA. Nu forventer Nintendo at fordoble sit årsoverskud på baggrund af netop satsningen på spil til smartphones.

To andre topfolk i Nintendo overtager nu midlertidigt ledelsen af selskabet.