Sundhedsmyndigheder skubber på ebolaforskning

De europæiske sundhedsmyndigheder, EMA, tilskynder nu udviklere af lægemidler og vacciner mod den frygtede ebola-virus.

De europæiske sundhedsmyndigheder, EMA, tilskynder nu udviklere af lægemidler og vacciner mod den frygtede ebola-virus Fold sammen
Læs mere
Foto: JOSE ROVIRA VILAPLANA / WORLD HE
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

 

De europæiske sundhedsmyndigheder, EMA, tilskynder nu udviklere af lægemidler og vacciner mod den frygtede ebola-virus til at søge om såkaldt "orphan drug status", der giver en lang række fordele i udviklingen af lægemidler til behandling af sjældne, livstruende sygdomme.

Det fremgår af en meddelelse.

Gives orphan drug status, får udvikleren gratis forskningsrådgivning fra EMA, ligesom myndighederne giver afkald på gebyrer i forbindelse med sin behandling. Når midlet kommer på markedet ydes desuden ti års markedseksklusivitet.

Hos Bavarian Nordic, der arbejder på ebolavacciner, overvejes muligheden.

- Myndighederne er interesserede i at få noget på banen, og i det øjeblik, der er skabt klarhed over, hvad der skal til, vil vi også være interesserede i det, siger IR-direktør i Bavarian Nordic, Rolf Sass Sørensen, til Ritzau Finans.

c NIH venter at indlede fase 1-studier i 2015 med en vaccine, der bygger dels på Bavarians teknologi, dels på teknologi fra Johnson & Johnson.

Aktien i Bavarian Nordic falder mandag med 1,7 pct. til 144 kr., men er steget ganske markant de seneste uger. Citigroup skubbede på aktien den 9. oktober, hvor det blev til en kursstigning på 11,7 pct., efter at børshuset indledte dækning af aktien med en købsanbefaling og et kursmål på 180 kr.