Sundfærger tæt på genåbning efter krak

De konkursramte Ace Link-færger sejler måske igen på Øresund fra juni.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I januar gik det norskejede Ace Link-færgerederi konkurs, men meget tyder på, at færgerne allerede fra juni begynder at sejle over Øresund mellem Helsingør og Helsingborg.

- Der foregår forhandlinger og sonderinger, og disse undersøgelser har indtil videre vist sig positive. Hvis vi skal i gang, skal det være før sommer. Vores tidshorisont er derfor med en ny start i juni, siger direktør Mogens Worre Sørensen til Helsingør Dagblad.

Planen er at sejle over den smalle strækning af Øresund to gange i timen.

- Meget taler for at reetablere overfarten. Vi har jo skibene liggende, og vi er sikre på, at der er et behov, siger Worre Sørensen, som har fået opfordringer til at genåbne rutefarten.

Han ønsker ikke at afsløre, hvem der er på vej til at investere i det - måske - kommende færgerederi. Worre Sørensen sidder i en projektgruppe, som undersøger mulighederne for at genåbne rederiet, som han tidligere var bestyrelseformand for.

Ruten mellem de to sundbyer besejles også af Scandlines.