Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Der er nu hjælp på vej fra en uventet front til de kolossale, japanske sumobrydere, der kæmper fint på podiet men kæmper en ganske anden kamp med deres mobiltelefon.
Mange af nærkæmperne har nemlig så tykke fingre, at de har store vanskeligheder ved at ramme de rigtige taster på selv de største mobiltelefoner.
Læs også: Mød robotterne i sommervarmen
Det agter det japanske sumoforbund at gøre noget ved. Man er derfor i færd med at indkøbe 60 styk af Apples armholdte iPad-computer. De skal ligge fremme på de 51 træningssteder i landet, skriver BBC.
Bedre kommunikation mod skandaler
iPad-computeren har en stor skærm, hvorpå man kan kalde et digitalt tastatur frem. Og det har tilpas store taster, også til sumofingre.
Læs også: Robotter dyster i sumo-brydning
Sumoforbundet forventer, at der dermed kan skabes hurtigere kommunikation mellem brydere, trænere og forbundet selv. Hidtil har man været afhængig af mobiltelefoner, men sportsgrenen har været ramt af flere skandaler på det seneste.
»Når de (sumobryderne, red.) forsøger at sende e-post på mobiltelefoner eller PCer, rammer de ofte to eller tre taster samtidig,« skriver dagbladet Nikkan Sports om det nye tiltag.