Suedzucker falder på anklager om prismanipulation

Den tyske sukkerproducecent Suedzucker anklages for manipulation af sukkerpriser, og udsigten til retssager og mulige efterfølgende erstatninger får fredag selskabets aktie til at dykke 6,1 pct. til 11,745 euro.

Sukkerknalder. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Debel Hansen

Der er blevet anlagt to sager mod selskabet ved Mannheim Regional Court, oplyser talsmand fra Suedzucker Dominik Risser fredag over for Bloomberg News.

Han aviser at kommentere, hvem der har lagt sag an og hvor stor erstatning, der kræves. Han tilføjer i den forbindelse, at nogle krav endnu ikke er blevet gjort op over for domstolene.

Sidste år idømte Federal Cartel Office Suedzucker, Nordzucker og Pfeifer & Langen en kombineret bøde på 280 mio. euro for konkurrencedæmpende aftaler.