Succes med film-trailer

Chokoladeproducenten Toms har opnået ekstraordinær høj erindring med to reklamefilm, som er udformet som film-trailere. Bag reklamefilmen står Wibroe, Duckert & Partners.

Læs mere
Fold sammen

Det gik rigtig godt for Toms, da den danske chokoladeproducent i sidste måned medvirkede til at gøre det ekstra hyggeligt at gå i biografen og se den nye Jurassic World-film, skriver Markedsføring.dk.

Den danske chokoladeproducent havde således fået udviklet to nye reklamefilm, der er stærkt inspireret af klassiske film-trailere, ligesom man forud for forestillingen uddelte gratis chokolade i Nordisk Film Biografer i Aarhus og København.

Det har tilsyneladende brændt sig fast, da henholdsvis 95 og 96 pct. af biografgængerne fortsat kunne huske reklamefilmene dagen efter at have set de to reklamefilm, hvilket er omkring 31 pct. højere end gennemsnittet for de 269 reklamefilm som er blevet testet af Dansk Reklame Film.

Desuden scorede kampagnen høj på ”liking”, hvor henholdsvis 72 og 76 pct. af publikum synes, at de to reklamefilm var gode, hvor især ”The Tub” udmærkede sig ved at opnå den fjerde bedst testede ”liking” nogensinde.

Et resultat, der vidner om, at budskabet ”Husk Hyggen” for alvor er trængt igennem hos målgruppen

- Det er med stor tilfredsstillelse, at vi kan se, at biografpublikummet tager så godt i mod vores kampagne. Vi har arbejdet meget bevidst med konceptet, og vi kan nu se, at det er lykkedes at etablere et stærk univers både i biografen, men også på tværs af de øvrige platforme, fortæller Marianne Forsingdal, Senior Brand Manager hos Toms Gruppen.

Testen viser ydermere, at ”liking” for det publikum, der oplevede Toms sampling af chokoladeskildpadder var 13 pct. højere end hos de biografgængere, der ikke havde været en del af sampling-eventen.

Ifølge Dansk Reklame Films analysechef, Rasmus B. Andersen, er præcis sådanne ideer,  der gang på gang vinder biografpublikummets opmærksomhed.

- Det er et helt enestående resultat Toms opnår. Den springer rammen for, hvad vi tidligere har mål i forhold til erindring på biografmediet. Men ikke nok med det. Kombinationen af en kampagne tilpasset biografen med trailer, reklamefilm og sampling i foyeren giver en virkelig stærk helhed, som publikum i den grad lægger mærke til, forklarer Rasmus B. Andersen.

Se de reklamefilm, der er udviklet i samarbejde med Wibroe, Duckert & Partners herunder.

"The Tub" Trailer 2015

Den piv-uhyggelige Dinosaur