Succes-iværksætterens DNA – statistisk set

Undersøgelse viser, at elementer som erhvervs-erfaring, geografisk placering og uddannelsesniveau statistisk set er vigtige, når det handler om at øge sandsynligheden for at blive højvækst-iværksætter.

Undersøgelse viser, at elementer som erhvervs-erfaring, geografisk placering og uddannelsesniveau statistisk set er vigtige, når det handler om at øge sandsynligheden for at blive højvækst-iværksætter. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Der er mange personlige egenskaber, der kan være afgørende for, om en iværksætter får held med sit projekt. Idérigdom, risikovillighed og flid er givetvis centrale. Men tager man statistikerens briller på, viser der sig derudover et billede af nogle helt grundlæggende forudsætninger, som kan være afgørende for, om ens startup kommer til at blomstre.

Akademikerfagforeningen DJØF har sammen med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd gennemført en undersøgelse af 75.000 iværksætteres projekter på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Og når det kommer til de iværksættere, der efter tre års drift har skabt mere end fem job, og som derfor kan defineres som »højvækst-iværksættere«, så noterer DJØF sig, at der er nogle elementer, som er med til at øge iværksætterens chancer for at blive højvækst-iværksætter.

Det drejer sig blandt andet om, at man øger sandsynligheden for at få succes, hvis man etablerer sig i hovedstaden, at man bygger på en branche, man har erfaring med, og at man ikke kommer direkte fra ledighed. Til DJØFs store tilfredshed er et af plus-parametrene dog, om man har en længere videregående uddannelse.

En typisk iværksætter, som altså har gennemsnittets forudsætninger, har 1,7 procents sandsynlighed for at ende i kategorien højvækst-iværksætter. Men har man ud over gennemsnittets forudsætninger en længere videregående uddannelse, stiger succesraten til 2,5 procent, viser tallene. Det kalder formand for DJØF Privat Allan Lupau »overordentligt glædeligt« – og han håber, det kan anspore endnu flere til at kaste sig ud i iværksætteriet.

»Der sidder mange DJØFere i både det offentlige og det private med en masse kompetencer, og mange af dem har en lille selvstændig i maven, som venter på at blive forløst. Undersøgelser som denne kan understøtte dem, for de kan se, at de sådan set allerede har et godt forspring i forhold til andre erhvervsgrupper,« siger Allan Lupau.

DJØF Privat-formanden erfarer, at der er interesse for at blive selvstændig blandt mange af hans medlemmer, og han tror generelt, at flere vil vælge at gå den vej.

»Arbejdsmarkedet ændrer sig. Det går fra lange, trygge ansættelser i det offentlige mod flere, der springer ud som selvstændige. Måske ikke for hele livet, men nok i en periode af deres liv,« siger han.

Tallene fra Danmarks Statistik viser dog, at det langtfra er alle succesiværksætterne, der i dag har en akademisk baggrund. Blandt højvækst-iværksætterne i opgørelsen er det blot 11,9 procent, som det er nu. Baggrunden for det lave tal, mener DJØF Privat-formanden, skal findes i, at Danmark i hans øjne er præget af en lønmodtagerkultur.

»Den betyder, at der skal meget til, før man tør springe ud som selvstændig. Hvis man ser lidt antropologisk på det, så handler det om, at der er grupper af ikke-akademikere, der historisk hellere vil være selvstændige. At man stiller sig i en situation uden fast løn er for mange mennesker angstprovokerende. Jeg tror i høj grad, årsagen skal findes dér,« siger Allan Lupau og tilføjer:

»Det er dog ved at ændre sig. Det er dejligt at se, at ikke alle tager til Silicon Valley i dag for at opbygge en teknologibaseret virksomhed, men i stedet vælger at blive herhjemme. For at understøtte den udvikling er det selvfølgelig vigtigt, at vi har et erhvervsklima uden for mange barrierer. Det skal der ses på.«

Ud af rapporten kan man se, at hvis man vil være højvækst-iværksætter, så kan man statistisk set få gode kort på hånden ved eksempelvis at have opfyldt flere succesparametre. Er man højtuddannet, begynder man i København i en branche, man kender, man har ikke været arbejdsløs inden for det seneste år og er derudover mand, så stiger sandsynligheden for at ende som højvækst-iværksætter statistisk set til 4,2 procent mod gennemsnittets 1,7.

Helt slemt ser det ud, hvis man modsat ser på alle dem, der har de statistisk set dårligste forudsætninger for at ende med succes efter fem år. Ser man alene på dem, så er chancen for at blive højvækst-iværksætter blot 0,006 procent, viser opgørelsen. Det lave procenttal er alt andet lige med til at cementere, at iværksættere ikke skal være bange for at fejle – og prøve igen.