Styrket dollar presser danske modefirmaer

Godt 80 pct. af dansk tøjproduktion finder sted i dollarbetalende lande.

Den øverste ledelse i PFA lovede allerede i 2012 afkastgarantier til DONG, men først året efter blev de kontroversielle garantier godkendt i PFAs bestyrelse. Ekspert sammenligner PFA med bankernes volumensyge før finanskrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: MARK WILSON

Virksomheder i dansk modeindustri tvinges af den stærke dollar ud i svære valg om enten at hæve prisen på tøj over for forbrugerne, presse leverandørerne ned i pris eller hive produktionen tilbage til Euro-zonen og dermed undgår dollarmarkederne.

Det skriver Jyllands-Postens Erhverv.

Det vurderes af brancheforeningen Dansk Mode & Textil, at omtrent 80 pct. af dansk tøjproduktion finder sted i dollarbetalende lande. Dermed gør en styrket dollar det hårdere for de danske producenter, der ser en stigning i deres omkostninger.

Jyllands-Posten ser modeselskaberne stå over for tre mulige modsvar til valutakursernes øgede usikkerhed i branchen. En mulighed er at sætte prisen op for kunderne i detailhandlen. Dog er tøjbutikkerne i forvejen pressede og ser sig i hård konkurrence med nethandlen.

Den anden mulighed for modeselskaberne er at tvinge priserne ned hos underleverandørerne i Asien, hvor der handles i dollar.

Alternativt kan produktionen hentes hjem til Europa for at undgå dollarpresset. Hvilket dog vil være en udfordring for særligt de store selskaber, der har stærkt etablerede forbindelser i Asien.