Strid om bodeling kan spænde ben for Coop-skilsmisse

Coop Nordens drøm om en stor nordisk detailkoncern brast, fordi det var for svært for de tre landes andelsbevægelser at enes. Nu viser det sig, at stridighederne har så dybe rødder, at det også kan blokere for en opløsning.

Formand i FDB og næstformand i Coop Norden, Ebbe Lundgaard, frygter, at det kan blive helt umuligt at opløse Coop-fusionen. Foto: Brian Berg Fold sammen
Læs mere
Coop Nordens beslutning om at opløse sig selv som koncern og omdanne sig til indkøbsselskab kan vise sig at være en ubrugelig hensigtserklæring.

Coop Nordens brugsforeninger og ejere, danske FDB, svenske KF og Norske NKL, kan nemlig få så svært ved at blive enige om det praktiske i en bodeling og optrevling af koncernen, at de helt spænder ben for sig selv.

Det erkender formanden for FDB og næstformand i Coop Norden Ebbe Lundgaard, der frygter, at det kan blive helt umuligt at opløse fusionen.

»Det kan være, at ejerne ikke bliver enige, og så eksisterer Coop Norden stadigvæk som koncern,« siger Ebbe Lundgaard, der først vil forholde sig til, hvad det betyder for Coop, når man har opgivet al håb om enighed.

Adm. direktør i Coop Danmark, Per Bank, understreger dog, at det ikke betyder noget for strategien i Coop Danmark.

»Jeg vil drive virksomheden på samme måde, uanset ejerandele og uanset hvem der sidder på den ene og den anden side af bestyrelsesbordet,« siger han.

Politiske slagsmål

Kimen til konflikten ligger i bodelingen. Det kan nemlig blive rigtig svært at opgøre, hvor meget hver part har ret til.

I den øvrige del af erhvervslivet ville kapitalindskuddet fra de tre stiftere have afspejlet sig i ejerandele, der svarede til indskuddet. Men sådan foregik det ikke ved dannelsen af Coop Norden, der allerede fra starten var præget af politiske slagsmål mellem de tre brugsforeninger.

Norge indskød, hvad der svarede til mellem fem og otte pct. af egenkapitalen, men krævede langt mere for at være med og fik til sidst en ejerandel på tyve pct. Resten blev fordelt med 38 pct. til danskerne og 42 pct. til svenskerne.

Dertil kommer, at den økonomiske udvikling i de tre lande har været vidt forskellig, hvilket gør det umuligt bare at spole tilbage til den oprindelige fordelingsnøgle.

Sverige kørt f.eks. med underskud i 2005, mens Coop i Danmark og Norge fik et mindre overskud. Og det svenske underskud blev dækket i fællesskab af Norge og Danmark.

God latin

Det kan godt være, at tallene ser rodede ud, men det burde ikke være en hindring. Det mener detailhandelsekspert Mogens Bjerre, der undrer sig over FDBs melding om, at det skulle være så svært at få delt boet.

»Jeg ville da have troet, at når man laver en aftale om at slå pjalterne sammen, så har man også taget stilling til, hvordan man går fra hinanden. I mange andre partnerskaber er det almindelig god latin,« siger lektor Mogens Bjerre fra CBS.

Ebbe Lundgaard påpeger, at processen besværliggøres ved, at hver repræsentant kun har begrænset mandat til at træffe beslutninger på ejernes vegne. FDB-formanden og hans svenske og norske kolleger skal løbende melde tilbage til repræsentantskabet og bestyrelsen under forhandlingerne, og i yderste konsekvens kan kongressen også blive involveret.

Det gør det ligeså svært at blive enige som under komplekse politiske forlig.

»Vi har alle sammen et politisk bagland, der skal være enige i den her proces. Det er jo ikke så nemt, som hvis der sad tre pengemænd rundt om et bord og blev enige,« siger Ebbe Lundgaard.