Stregkoden fylder 50 år – og snart skal den på pension

Det var Morse-systemet, som inspirerede opfinderne til at udvikle den stregkode, som i dag sidder på alle vores varer. Men der gik lang tid, før den slog igennem, og nu vinker pensionisttilværelsen forude.

Bip! En tur foran håndscanneren, og varen er tikket ind på indkøbsbonen takket være stregkoden med de lodrette striber og de mange tal. Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Den er der nærmest overalt: en masse tynde og tykke lodrette streger og en – synes de fleste kassemedarbejdere, når de selv skal taste dem ind – alt for lang række tal.

Men den er afgørende for, at vi ikke skal bruge så lang ventetid ved kassen, fordi stort set alle varer kan scannes ind til den rigtige pris og med den rigtige tekst på kassebonen.