Straarups irske mareridt fortsætter

Danske Banks irske afdeling presses af udsigten til en langvarig nedtur på boligmarkedet.

Foto: Keld Navntoft
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Irland er ikke Grækenland. Formuleringen er Peter Straarups, ordførende direktør i Danske Bank, og pointen er den åbenlyse, at nok har det irske eventyr kostet storbanken dyrt i nedskrivninger, men der er trods alt lyspunkter, som gør, at udviklingen kan vende for Irland og dermed også for Danske Bank.

»Hvornår vil vi se en vending i Irland? Det er svært at forudsige. For nuværende venter vi stadig høje nedskrivninger i årets anden halvdel. Derefter kan enhver gætte, men i år er vi en anelse mere optimistiske for 2012, end vi var for et år siden omkring 2011,« sagde Peter Straarup i denne uge på en konference i London og henviste bl.a. til, at der igen er kommet lidt gang i det kriseramte irske ejendomsmarked.

Denne optimisme står dog i skarp kontrast til friske tal fra Irlands pressede ejendomsmarked og vurderingen fra en lokal ejendomsøkonom: Irlands ejendomsmarked vil ikke stabilisere sig lige med det første, og prisfaldene kan fortsætte helt frem til 2015.

Netop udviklingen på det irske ejendomsmarked er ifølge Peter Straarup afgørende for, hvornår Danske Bank-koncernens nedskrivninger kommer ned på et mere normalt niveau.

Lang nedtur venter

To nylige undersøgelser af prisniveauet på Irlands ejendomsmarked viser, at priserne faldt mellem 3,2 og 3,5 pct. i kvartalet fra juli til september. Dermed er priserne faldet mellem 42 og 48 pct. fra toppen af den irske boligboble i 2007.

Ifølge Financial Times vurderer den irske økonom Ronan Lyons, at priserne i hovedstaden Dublin først vil stabilisere sig midt i 2012, mens det for resten af landet kan vare helt til 2014 eller 2015, før nedturen stopper. Ronan Lyons er manden bag en prisundersøgelse fra Daft.ie, der er Irlands største ejendomsportal. Den slags private undersøgelser er traditionelt de mest pålidelige i Irland, hvor pendanten til Danmarks Statistik først for nylig er begyndt at lave prisstatistikker.

Hver tiende husejer i restance

Mellem 200.000 og 330.000 husejere er teknisk insolvente i Irland, hvor der bor omtrent en million færre end i Danmark. Omkring ni procent af de irske boliglånere skylder afdrag for tre måneder eller mere.

Peter Straarup, ordførende direktør i Danske Bank

» I år er vi en anelse mere optimistiske for 2012, end vi var for et år siden omkring 2011.«


Faktisk er situationen for mange boligejere så alvorlig, at det nu bliver et spørgsmål for det irske parlament, fremgår det af Financial Times. På lidt over ti år firedobledes priserne på det irske ejendomsmarked, og det er korrektionen af denne boligboble - Europas største - som kan vare nogle år endnu og føre til endnu større prisfald.

Fremadrettet problem

Danske Bank købte sig ind i Irland i 2005 med overtagelsen af National Irish Bank. Siden har Danske Bank måttet nedskrive for i alt 15 milliarder kr. på dårlige udlån, og op mod trefjerdedele af udlånene til fast ejendom har efterfølgende tabt værdi.

At indtoget i Irland var en fejl, er ingen hemmelighed, og Peter Straarup har selv i Berlingske Business kaldt det »trist« og fortalt, at det gør ham »nedtrykt«. Den del er historie. Men hvis ejendomspriserne bliver ved med at falde yderligere de næste mange år, har Danske Bank-koncernen også fremover et irsk problem.

På konferencen i London lagde Peter Straarup selv vægt på, at det er afgørende, at Irland og Nordirland forbedrer sig i 2012. Uden tabene på den grønne ø ville Danske Bank omtrent ligge på niveau med dens nordiske konkurrenter målt på nedskrivninger, men nu er niveauet derimod langt højere. Det koster på indtjeningen og dermed på Danske Banks pris for løbende at finansiere sig. Direkte eksponering mod en af Europas gældsplagede periferilande hjælper heller ikke.

For at situationen kan vende for Danske Bank i Irland, så kræver det bedre økonomiske konjunkturer og særligt inden for prisudviklingen på markedet for fast ejendom.Nok er Irland ikke Grækenland. Men derfor kan det godt være et problem alligevel.