Straarup: Opkøb var strategisk rigtigt valg

Danske Banks internationale ekspansion var et rigtigt strategisk valg, også selvom datterbanken i Irland har kostet over 10 mia. kr. i tab.

Danske Banks ordførende direktør Peter Straarup Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det siger Danske Banks koncernchef Peter Straarup i et interview med Økonomisk Ugebrev, hvor han fortæller om en ”lidt anden” selvforståelse i banken efter finanskrisen, og om at banken nu er ved at være parat til at gå i offensiven, men at konjunkturerne på den korte bane lægger en dæmper på vækstambitionerne.

Han fortæller også, at Danske Bank ikke forventer opkøb herhjemme, og at væksten især skal foregå i Sverige, Norge og Finland.

Endelig klargør han, at en stor del af den forbedrede lønsomhed de kommende år skal hentes på at effektivisere processer og elektroniske distributionskanaler, samtidig med at kunderne får mere specialiseret rådgivning.

Tilbage i 2004 til 2007 var Danske Bank nordisk verdensmester i bankdrift, banken struttede af selvtillid og kunne nærmest gå på vandet. Danmark var for længst blevet for lille, og der blev sat ekstra kraft på den internationale ekspansion?

"Vi gik ind i Sverige, og der har vi en god forretning. Vi gik ind i Norge, hvor vi også har en god forretning. Vi købte banker i Irland og Nordirland og Sampo Bank i Finland. De irske banker har kostet dyrt. Vi blev ramt hårdt af den finansielle krise. Den havde vi ikke forudset."

Men var det den rigtige strategiske beslutning?

"Vi tog nogle strategiske valg om at købe op. Jeg mener stadig, vi tog de rigtige strategiske valg. Det er rigtigt, at da den finansielle krise kom, var vi ganske hårdt gearet efter opkøbene. Men jeg tror, at hvis Danske Bank ikke var gået internationalt, havde vi ikke i dag haft tilstrækkelig volumen og kræfter til at gennemføre de udviklingsopgaver, vi har arbejdet med de seneste år."

Du kan købe nummeret med hele interviewet med Peter Straarup her