Stort TV-selskab kan friste TDC

Det svenske svar på YouSee er sat til salg af en af de kapitalfonde, som også ejer TDC. Alle store teleselskaber nævnes som mulige købere. (Opdateret kl. 11.53)

Et af Sveriges største kabel-TV-selskaber er sat til salg - af en af TDCs ejere. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Sveriges svar på YouSee, TV- og internetudbyderen Com Hem, er sat til salg, og danske TDC står som mulig køber.

Com Hem, som i dag har 650 ansatte, ejes af de amerikanske kapitalfonde Carlyle og Providence Equity Partner. Sidstnævnte er medejer af Danmarks største teleselskab, TDC.

Alle de store i søgeren

Com Hem vurderes at kunne sælges for mellem 13 og 18 milliarder svenske kroner, og de store teleselskaber står som oplagte købere. TDC, norske Telenor, svenske Tele2 og sågar Nordens største teleselskab, Telia, skal være interesseret i at få et solidt fodfæste på det svenske marked, skriver finansavisen Dagens Industri. Com Hem leverer TV, bredbånd og telefoni til omkring 1,8 millioner svenske husstande.

Telia ejede Com Hem frem til 2003, hvor Telia fusionerede med finske Sonera. Konkurrencemyndighederne krævede dengang, at Com Hem skulle sælges fra. Kapitalfonden EQT, som i dag er medejer af den store, kommunale IT-leverandør KMD (tidligere Kommunedata), købte Com Hem for to milliarder svenske kroner og solgte det to år senere videre for 10 milliarder kroner.

Telenor har tidligere købt Bredbandsbolaget og Glocalnet i Sverige men mangler - ligesom i Danmark - TV-siden. Tele2 har også tidligere været udpeget som mulig køber.

TDC: Nej, tak

TDC afviser dog at være på vej ind på det svenske TV-marked.

»Vi har ingen planer om at købe Com Hem,« siger pressechef Lasse Bastkjær Jensen fra TDC.