Store problemer med at skaffe egnede IT-folk

Mere end to af tre danske virksomheder kan ikke skaffe de IT-specialister, som de har brug for. Ingen har det samlede overblik over, hvad der præcis mangler.

Aldrig før har så mange danske studerende taget en IT-uddannelse, og aldrig før har danske IT-virksomheder haft så svært ved at besætte IT-stillinger, fremgår det af Erhvervs- og Vækstministeriets vækstplan for digitalisering af Danmark. Billedet er fra IT-Universitetet på Amager. Foto: Keld Navntoft Fold sammen
Læs mere

Flere end to tredjedele af de danske virksomheder har problemer med at skaffe de fagfolk og eksperter, som de står og mangler til ledige stillinger på IT-området – mere end hver femte har sågar store problemer, og det ser kun ud til at blive værre fremover.

Ingeniørforeningen har i sine netværk af IT-ansatte spurgt til rekrutteringssituationen på IT-området i hele landet. I hovedstadsområdet, Syddanmark og Midtjylland er problemerne størst, men sammenlagt for hele landet har 23 procent i høj grad vanskeligheder med at skaffe arbejdskraft, 48 procent har det i nogen grad, mens kun 29 procent oplever problemerne som små eller slet ikke eksisterende.

»Det er ikke fuldstændigt afgørende for virksomhederne lige nu at få stillingerne besat. De skruer på effektiviseringen, men er generet af det og kunne nok leve med det. Problemet er dog, at det kun ser ud til at gå én vej: Dette er kun begyndelsen, og det er ikke noget, man kan gøre noget ved på to-fire år. Det tager simpelthen for lang tid at uddanne de folk, der skal fylde hullerne ud,« siger Morten Thiessen, formand for fagforeningsdelen i Ingeniørforeningen, Ansattes Råd.

Han ser brugen af udenlandsk arbejdskraft som »formentlig det eneste skud, man har tilbage i bøssen«.

»Vi kan ikke hekse folk frem på så få år, så udenlandsk arbejdskraft er en del af løsningen og lettest at rykke med lige nu. Det er så heldigt, at alle inden for IT taler engelsk, så vi er ikke særligt sprogafhængige, modsat i for eksempel maskinindustrien eller den kemiske industri. Men den udenlandske arbejdskraft skal lære at begå sig på en dansk arbejdsplads, så det vil gå ud over effektiviteten i virksomheden, hvis man hyrer for mange. Og mange danske virksomheder har ikke størrelsen eller evnen til at kunne rekruttere internationalt,« siger Morten Thiessen.

En afgørende årsag til problemet er ifølge ham, at naturvidenskaben er blevet udsultet i folkeskolen.

»Folkeskolen og gymnasiet skal understøtte interessen, og universiteterne skal sikre en tårnhøj relevans i undervisningen. Det er dog utroligt svært at få overblik over, hvad der efterspørges. Vi ville ønske, at Dansk Industri og personalecheferne ville være lidt modigere med hensyn til prognoser og sige til i god tid, mens der er mulighed for at gøre noget ved det,« siger Morten Thiessen.

Ingeniørforeningen er derfor sammen med IT-fagforeningen PROSA og HK ved at planlægge en undersøgelse af, hvilke kompetencer der mangler for at lukke hullerne.

»Det er ikke religiøst for os, at det skal være ingeniører,« siger han og fremhæver, at en del ansatte har mulighed for internt i virksomheden at blive omskolet.

Størst mangel (25 procent) er der på system-udviklere/systemarkitekter, fulgt af folk til programmering (18 procent), sikkerhed (ni procent), IT- og forretningsprocesser (otte procent) og test/kvalitet (fem procent). Danmarks Statistik bekræfter Ingeniørforeningens tal. Undersøgelsen »IT-anvendelse i virksomheder«, der kom forleden, viser, at 41 procent af de virksomheder, der har forsøgt at rekruttere IT-specialister, har oplevet vanskeligheder. Det er 27 procent af de danske virksomheder, som faktisk har IT-specialister ansat.

»Det er bekymrende. Vi har en national udfordring med at få uddannet betydeligt flere IT-specialister i Danmark. Ellers taber danske virksomheder digital konkurrencekraft,« siger Adam Lebech, branchedirektør i Dansk Industris tele- og IT-organisation ITEK.

Erhvervs- og vækstminister Henrik Sass Larsen (S) fremlagde tirsdag sin vækstplan for digitalisering af Danmark. Heri slås det fast, at »kravet til IT-kompetencer er stigende. Det er væsentligt for samfundsudviklingen og væksten i Danmark, at virksomhederne kan få arbejdskraft med relevante IT-kompetencer«.

»Aldrig før har så mange danske studerende taget en IT-uddannelse. Samtidig oplever danske IT-virksomheder, at det bliver stadig sværere at besætte en række IT-stillinger med de rette kompetencer – særligt specialiserede IT-kompetencer. Der skal sikres en bedre sammenhæng mellem uddannelserne og arbejdsmarkedet på et område i hastig udvikling,« siger planen.

Derfor skal erhvervslivets behov for specialiserede IT-kompetencer nu kortlægges, så eksisterende og nye IT-uddannelser kan tilrettes. IT-støttet fjernundervisning skal også styrkes, og regeringen vil gøre digitalisering til en vigtig del i de udviklingskontrakter, som indgås med de videregående uddannelser.

Desuden skal der sættes ind med nye efter- og videreuddannelsestilbud, når kortlægningen er klar, og folk skal kunne få papir på deres reelle IT-kompetencer.

Det skal også gøres lettere at hyre udenlandsk IT-arbejdskraft, og Danmark skal markedsføres internationalt som IT-nation for at tiltrække investeringer og specialisthænder.