Store prisfald venter Ørestad

Mens markedet for kontorejendomme arter sig i Indre by, er udsigterne mere end dystre i Ørestad og Sydhavn. Det vurderer Jeudans topchef Per Hallgren, der her gør status over 2009 i den forkætrede ejendomsbranche og kommer med sit bud på 2010.

Mange boliger og kontorer står tomme i københavnske udviklingsområder som her i Ørestad, hvor Bjarke Ingels Groups prisbelønnede byggeri VM Bjerget kan øjnes længere nede ad kanalen. Og vi har ikke set det sidste krak på ejendoms-markedet, lyder den dystre forudsigelse fra Jeudans topchef. Fold sammen
Læs mere
Foto: Henrik Pyndt Sørensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

For de, der tror, at alting vender på ejendomsmarkedet i 2010, er det ikke godt nyt.

Vi er nemlig langtfra færdige med at se de sidste krak og de sidste prisfald på ejendomsmarkedet ifølge den erfarne ejendomsmand Per Hallgren, topchef i børsnoterede Jeudan.

Han tegner et billede af det nye år, hvor særlig de nye udviklingsområder i Ørestad og Københavns Havn vil gå en svær tid i møde med fortsat store prisfald på tomme kontorer og hel- og halvfærdige byggeprojekter. Og hvor gearede investorer fortsat vil bukke under.

»Det kan blive voldsomt i nogle områder, som f.eks. Ørestad og Sydhavn. Det bliver rigtig svært at trække op. Der skal nok blive fyldt i Ørestad om ti år. Men indtil da vil det ikke overraske mig, hvis helt op til en tredjedel af kontorerne står tomme,« siger Per Hallgren.

Men modsat mange kolleger begræder han ikke udviklingen: Den betyder tilbagevenden til de gamle dyder og er godt nyt for de velkonsoliderede aktører - og for den del af branchen, der så undrende til, mens uansvarligheden trivedes, da pengene flød så rigeligt.

Det delte marked



Per Hallgren tager imod i Jeudans hovedkvarter på Skt. Annæ Plads - et nænsomt istandsat palæ i hjertet af København, hvor det store ejendomsselskab også har den altovervejende del af sine ejendomme.

Dermed også sagt, at ejendomsmandens forventninger til 2010 favoriserer et selskab som hans eget, der altid har haft fokus på modne markeder i det centrale København og på konservativ drift.

»Det er en tendens, at handlen med velbeliggende ejendomme med solide lejere synes at være kommet i gang igen, og her vil priserne holde sig, eller stige svagt. Omvendt vil priserne fortsat falde for svært omsættelige aktiver, hvor der af den ene eller anden årsag er rod i driften,« siger Per Hallgren.

Til den sidste gruppe hører de ejendomme, som har været handlet til opskruede priser, og som nu ligger i afviklingsselskaber efter krakkede banker.

De vil fortsat miste værdi, og bankerne har klogeligt valgt at holde på dem, indtil driften er vendt rundt. En øvelse, hvis varighed ifølge Hallgren skal tælles i år.

Og så er der altså udviklingsprojekter i forskellige faser, hvor det ser helt sort ud:

»Hvem vil købe et byggeprojekt i dag,« spørger Per Hallgren retorisk.

Talentløs branche



Ørestad og Sydhavn er eksperimenter, der er set før både i Danmark og udlandet. De er i Hallgrens optik pendanter til udbyggelsen af Københavns Vestegn i 1980erne - »Betonkanten« som Hallgren kalder bæltet fra Ishøj til Ballerup, der også døjede med høj tomgang og lave priser i mange år.

»Det er set før og med samme resultat. Det er et udtryk for branchens talentløshed, at der blev bygget op mod 500.000 kvadratmeter uden lejekontrakter. I en periode, hvor der var næsten fuld beskæftigelse i Danmark, fortsatte man med at bygge kontorejendomme uden kontrakter. Vi ved fra tidligere, at det tager otte til ti år, før ejendomsmarkedet og byggeriet er i stand til at opsuge det,« siger Per Hallgren.

Hvad er læren så for Nordhavn, der allerede så småt er i gang?

»Den er enkel. Lad være med at bygge nyt, før du har kunderne på plads. Du kan bygge huse meget hurtigere, end folk kommer til nye, golde områder uden miljø,« lyder Per Hallgrens kollegiale råd.

Men den større lære går ikke blot på enkelte områder i krise. Den handler om at se tegnene i tide.

Ikke bankernes skyld



Per Hallgren er ude i et opgør med den del af branchen, der baserede hele sin forretning på evige prisstigninger på vegne af det samfund, der selv medvirkede til euforien. Og han viger ikke tilbage fra at lægge hovedansvaret på branchen selv:

»Bankerne har et ansvar over for deres aktionærer og for samfundet. Men hver gang de finansierer et projekt, er der ejendomsfolk, der allerede har truffet den første beslutning om at investere.«

Når investorernes jordforbindelse ryger, kommer krisen.

»Næste gang jeg ser nogen bygge, før de har kunder, ved jeg, at økonomien er på vej ned igen,« siger Per Hallgren.

Han glæder sig naturligvis ikke over krisen i sig selv. Men han glæder sig alligevel over den udrensning, der er i gang.

»De fleste siger om 2009, at det er et år, de gerne vil glemme. Sådan har jeg det faktisk ikke. Når jeg gerne vil huske 2009, er det for at minde vores efterkommere om, at man skal være påpasselig.«