Store erhvervsorganisationer accepterer V-forslag om at »vise samfundssind«: »Det må være noget for noget«

Tre store erhvervsorganisationer finder det »rimeligt«, »OK« og »oplagt«, at Venstre og flere andre partier stiller modkrav til virksomheder, der modtager hjælpepakker: At de ikke betaler udbytte for 2020 for at »vise samfundssind«.

»Fra samfundets side holder vi hånden under danske virksomheder. Det er klart, når man gør det, så skal de samme virksomheder ikke i samme regnskabsår sige: »Vi red stormen af og ovenikøbet så godt, at vi har fået et overskud, som vi giver til vores aktionærer,« siger Ellemann-Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

De tre erhvervsorganisationer DI, SMVdanmark og Dansk Erhverv kan alle se rimeligheden i det forslag, som Venstre præsenterede lørdag morgen.

Venstre foreslår, at stærkt kriseramte virksomheder – til gengæld for mere økonomisk hjælp under coronakrisen – skal droppe at udbetale udbytte til aktionærerne i 2020 for at »vise samfundssind«.

Venstre foreslår i samme ombæring, at hjælpepakkerne skal forlænges en måned – altså frem til 9. juli – og samtidig forbedres på en række punkter. Blandt andet vil Venstre hæve loftet for dækning af de faste udgifter pr. virksomhed. Den maksimale støtte, en virksomhed kan få, er lige nu 60 mio. kr.

Men ifølge Venstre skal hjælpen altså være betinget af, at virksomheder, der vil modtage over 60 mio. kroner i støtte, udviser »samfundssind« og undlader at udbetale udbytte, mener Venstres formand Jakob Ellemann-Jensen.

»Fra samfundets side holder vi hånden under danske virksomheder. Det er klart, når man gør det, så skal de samme virksomheder ikke i samme regnskabsår sige: »Vi red stormen af og ovenikøbet så godt, at vi har fået et overskud, som vi giver til vores aktionærer,« siger Ellemann-Jensen til Ritzau.

Og den kontrakt er altså rimelig, lyder det også fra tre af de store erhvervsorganisationer, som alle klapper i hænderne over Venstres konkrete forslag til forbedring af hjælpepakkerne, heriblandt SMVdanmark.

»Det er helt fair, at de så siger, at til gengæld udbetaler virksomhederne ikke udbytte. Det må være noget for noget. Da må vi fra erhvervslivet sige, at hvis fællesskabet hjælper os nu, så må man acceptere, at de penge skal bruges til at skabe vækst og arbejdspladser, for det har vi brug for,« siger Jakob Brandt, vicedirektør i SMVdanmark.

Både finansminister Nikolai Wammen (S) og regeringens støttepartier, SF og Enhedslisten, bakker ifølge Ritzau op om Venstres forslag om at forbyde virksomheder at udbetale udbytte, hvis de benytter sig af hjælpepakkerne.

»Jeg mener, det kun er helt rimeligt, at en virksomhed, der modtager et samlet samfunds støtte, så ikke samtidig udbetaler udbytter til sine aktionærer,« lyder det ifølge Ritzau fra Nicolai Wammen.

Dansk Erhverv: Vil kun ramme ganske få

Dansk Erhverv vurderer over for Berlingske, at Venstres forslag om at forbyde udbetalingen af udbytte kun vil ramme et yderst beskedent antal af organisationens medlemsvirksomheder - formentlig højst et par håndfulde. Der vil nemlig være ganske få virksomheder, som vil få behov for at passere grænsen på 60 mio. kr. i støtte, som vil udløse forbuddet.

Og disse virksomheder - eksempelvis hotel- eller restaurationskæder - vil alt andet lige være så økonomisk pressede af krisen, at de næppe vil udbetale udbytte alligevel, lyder vurderingen fra Dansk Erhverv.

Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen erklærer sig forstående over for, at staten stiller modkrav til gengæld for hjælpepakkerne.

»Det er en teoretisk diskussion, for virksomhederne kæmper for overlevelse. Men jeg har ikke noget problem med, at hvis man får nogle penge, så stiller det politiske system også nogle modkrav,« siger Brian Mikkelsen til Ritzau.

»Det er en fælles interesse, at virksomhederne overlever. Så hvis man vil stille krav om, at man eksempelvis ikke må udbetale udbytte, så accepterer vi selvfølgeligt det. Det vil være OK for os,« siger Brian Mikkelsen.

DI: Oplagt model

Ifølge DI er det »oplagt«, at virksomhederne undlader at udbetale udbytte mod, at staten til gengæld hæver loftet for dækning af de faste udgifter pr. virksomhed fra det nuværende maksimumbeløb på 60 millioner kroner, sådan som Venstre foreslår.

»Det lyder som en oplagt model, man kunne drøfte i forhold til at justere på ordningen med de 60 mio. kr. Men jeg vil også sige, at det sidste, de virksomheder, der benytter sig af denne ordning, tænker på lige nu, er udbytte, så det vil nok give sig selv,« siger Kent Damsgaard, direktør i DI.

Hvis modkravet om at undlade at udbetale udbytte er et generelt krav knyttet til alle hjælpepakker, er DI derimod lidt mere forbeholden.

»Det er nok vigtigt, at vilkårene for de pakker, der ligger i dag, fortsætter som de er, ellers bliver det administrativt svært at adskille, hvornår man har søgt på det ene og på det andet. Men det kan som sagt oplagt indgå i drøftelserne om vilkårene for forbedring og forlængelse af pakkerne,« siger Kent Damsgaard.

Skepsis hos Cepos og Pind

Tidligere medlem af Folketinget for Venstre, Søren Pind, har derimod svært ved at se det geniale i Venstres forslag om udbytteforbud som modydelse for hjælpepakker.

»Regeringen pønser på et forbud mod udbytte. Man må bare forstå, at mens lønmodtagere stiller deres arbejdskraft til rådighed, stiller kapitalejere deres penge til rådighed. Jeg tror ikke, nogen vil gå på arbejde eller stille penge til rådighed gratis,« skriver Søren Pind på Twitter.

Cepos er »meget skeptisk« overfor Venstres forslag om forbud mod aktieudbytter, forklarer cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank, Mads Lundby Hansen.

»Det forekommer symbolsk. Jeg forventer ikke, at der er mange virksomheder, der udbetaler udbytter, hvis de har et markant fald i omsætningen. Dels kan forbuddet nemt omgås. Man kan bare udbetale dobbelt udbytte året efter. Og generelt er det sådan, at hvis en virksomhed vil udbetale udbytte til aktionærerne, kan pengene komme ud at arbejde andre steder i samfundet. Det kommer alle tilgode,« tilføjer han.

Han frygter også, at det kan blive en glidebane, fordi ideen kan blive brugt politisk i andre situationer.

Plads til forbedring

Venstres konkrete forslag til forbedring af hjælpepakkerne falder ikke overraskende i god jord hos erhvervsorganisationerne. Men ifølge SMVdanmark er der dog plads til forbedring på ét punkt.

»Jeg er rigtig glad for forslaget om at forlænge perioden til efter 9. juni, for selv om vi skulle komme hurtigt i gang efter genåbningen, er der en stor gruppe virksomheder, som kommer i klemme, fordi de er ordreproducerende, og deres omsætningstab rammer dem først i juli eller august,« siger Jakob Brandt.

Derfor er Venstres forslag om en måneds forlængelse af hjælpepakkerne heller ikke tilstrækkeligt, siger Jakob Brandt.

»For visse virksomhedstyper og visse brancher bliver man nødt til at lægge minimum tre måneder oven i, så det forsinkede omsætningstab kan blive fanget,« siger Jakob Brandt.

DI ser Venstres forslag til en forlængelse af hjælpepakkerne som et godt tiltag i forhold til de kommende forhandlinger om en plan for genåbningen af landet, som finansminister Nicolai Wammen har indkaldt Folketingets partier til.

»Det sender et godt signal til dansk erhvervsliv om, at man er parat til at forlænge pakkerne. Det er utrolig vigtigt, fordi krisen jo ser ud til at kunne trække ud. En måneds forlængelse lyder fornuftigt, men det er vigtigt, at man løbende vurderer situationen, og ser det nøje i sammenhæng med genåbningen,« siger Kent Damsgaard, direktør i DI.

20.000 virksomheder har ansøgt om lønkompensation, og 42.315 personer har meldt sig ledige siden 9. marts. Dansk Erhverv regner med, at der i marts bliver et samlet omsætningstab på mellem 35 og 52 milliarder i den danske serviceøkonomi. Tabet for april bliver formentligt endnu større, vurderer organisationen.

Også for en uge siden var Venstre ude med en opfordring til regeringen om at indkalde til forhandlinger om mere støtte til virksomheder, der lige nu presses af corona.