Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
I optakten til brexit arbejder den britiske rederisektor på en strategi for at udnytte sin undtagelse fra EU-regler og positionere sig som Europas Singapore. Det skaber frygt i de danske rederier for, at briterne vil stjæle deres job.
Det skriver dagbladet Børsen.
- Britisk erhvervsliv ønsker både at blæse og have mel i munden. De vil blandt andet forsøge at lokke hovedkontorer til Storbritannien ved ikke længere at efterleve de fælles spilleregler i EU inden for blandt andet statsstøtte, arbejdsmiljø og miljø, siger Jacob K. Clasen, underdirektør i Danmarks Rederiforening, til Børsen.
Det er blandt andet strategien til brexit-forhandlingerne offentliggjort af erhvervsorganisationen UK Chamber of Shipping, som vækker bekymring. Den lægger op til, at Storbritannien kan genvinde en førerposition inden for shipping, da rederierne potentielt kan få bedre konkurrencevilkår, men fortsat have adgang til europæiske markeder.
Generelt forventes det, at en "hård" brexit vil anspore Storbritannien til at sænke selskabsskatten betragteligt, hvilket kan føre til et skattekapløb i EU, skriver Børsen.