Storbanker vil tale om alt andet end hvidvask. Den køber kunder og investorer ikke

Peter Suppli Benson. Fold sammen
Læs mere
Foto: Søren Bidstrup

Der er tegn i sol og måne på, at vores kunder igen vil tale om andet end hvidvasksagen.

Cirka sådan var budskabet tirsdag fra Danske Bank-direktør Jesper Nielsen.

For mig at høre lød det mere som en drøm end som virkelighed, da Danske Banks midlertidige topchef skulle forsøge at tale rundt om et kvartalsregnskab, som var alt andet end prangende.

Jeg forstår godt Jesper Nielsen. For vi taler om en bank, som gennem to år har været under en hård belejring. En bank, som er blevet udskammet af alt fra kunder, over politikere til investorer. Og en bank, som skubber en stribe ubekendte foran sig, ikke mindst myndigheder i flere landes undersøgelser, som kan ende med strafansvar mod flere tidligere ledere. Læg dertil en hensættelse til potentielle bøder og sagsanlæg fra kunder og investorer i milliardklassen.

Det er situationen, som bankens midlertidige ledelse skal håndtere, og det blev ikke sjovere af et kvartal, som bød på lavere indtjening end ventet og en fortsat kundeflugt.

Faktisk var situationen og forklaringerne stort set enslydende i Nordea, da topchef Casper von Koskull samtidig fremlagde kvartalsregnskabet.

Kunderne har også forladt Nordea i betydeligt tal. Investorerne har handlet aktien ned. Og banken måtte fortælle omverdenen, at man nu hensætter 709 mio. kr. til betaling af mulige bøder for bankens involvering i hvidvasksager.

Også her forsøgte ledelsen at tale fremtid. Og også her var det svært at slippe ud af hvidvaskskyggen.

For selvom der er stor forskel på omfanget af hvidvasksager i de to banker, så deler bankerne det problem, at både kunder og investorer reagerer på sagerne ved at forlade banken.

Bankforretning er bygget på noget så banalt som tillid. Det erkender Casper von Koskull også i et interview. Stoler man som kunde eller investor ikke på bankens ageren eller på den fremtid, så er det op ad bakke.

Og det er virkeligheden, bankerne agerer i – og alt tyder på, at det vil tage lang tid, før man kan håbe at have genoprettet omverdenens tillid til ageren, opførsel – og resultater.

Og når vi nu taler hvidvask. Så tyder noget på, at heller ikke danske politikere eller Finanstilsynet slipper for fortsat tungt fokus på, hvordan myndighederne håndterede forløbet op til hvidvasksagen.

For få dage siden konkluderede den europæiske bankmyndighed, EBA, at der ikke var grundlag for at konkludere, at finansmyndighederne i Danmark og Estland havde brudt loven i forbindelse med deres indsats i tiden op til hvidvasksagerne.

Det må have været en lettelse for bl.a. det danske finanstilsyn. Men lettelsen holdt ikke længe.

For tirsdag slog EUs retskommisær, Věra Jourová, fast i Financial Times, at sagen mod Danske Bank – og undersøgelsen af myndighedernes ageren i sagen – langt fra er slut med EBA-beslutningen.

»Det er vigtigt, at vi lærer af vores fejl, og at de nationale tilsyn er effektive og på linje med EU-lov,« sagde Věra Jourová til FT.com og lovede, at sagen ikke ville blive fejet ind under tæppet.

Det er en magtfuld person, som EBA og indirekte Finanstilsynet dermed er oppe i mod. Det er langt fra sikkert, at Věra Jourová kan gøre noget direkte, men hvis hun vælger at holde et højlydt pres på banker og myndighederne, så vil trykket på banker og myndigheder bare stige.

Det er kedeligt for bankerne, især for Danske Bank.  For så kan de glemme alt om at prøve at tale ind i en virkelighed, hvor hvidvask var en kedelig sag i fortiden.

Peter Suppli Benson er erhvervsredaktør på Berlingske