Storbanker tordner op på ny redningsplan

Nordea og andre storbanker stiger voldsomt i kurs på spekulationer om, at skatteyderne vil overtage bankernes giftigste aktiver.

Nordeas aktiekurs er i dag steget næsten 12 procent i forventning om, at storbanker kan lade skatteyderne overtage de giftigste aktiver. Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix
Aktiekursen på Nordens største bank, Nordea, er i dag hoppet i vejret med op til 11,7 procent, mens Danske Banks aktier er blevet handlet til 5,8 procent mere end tirsdag. Også aktier i andre storbanker, som SEB, Swedbank, Deutsche Bank og Barclays er i dag steget voldsomt. Baggrunden er spekulationer i, at både den amerikanske og flere europæiske regeringer vil etablere en "dårlig bank", eller "skraldespandsbank", der kan overtage bankernes dårlige lån og andre giftige aktiver, for igen at få bankerne på fode igen.

Det er væsentligt mere attraktivt for investorer og aktionærer end et af alternativerne, som er nationaliseringer af bankerne.

Obamas redningsplan for bankerne
Ifølge flere amerikanske medier arbejder præsident Barack Obama sammen med sine økonomiske rådgivere på en plan, der skal etabere en "dårlig bank", formentlig under den føderale indskydergarantifond, FDIC. Planen er, at den nye bank skal købe de almindelige bankers giftigste aktiver ved hjælp af skatteyderpenge, og dermed lade banksektoren lægge de dårlige aktiver bag sig, og koncentrere sig om at låne penge ud til private og erhvervslivet.

Det reagerer også investorererne i de europæiske storbanker på, fordi erfaringen viser at regeringer rundt omkring i verden i stort omfang kopierer redningspakker fra hinanden.

I Holland har man allerede i praksis gennemført en tilsvarende model. Den hollandske stat vil garantere storbanken ING's mest giftige aktiver for op til 22 milliarder euro, eller 164 milliarder kr., hvilket i praksis svarer til at lave en "dårlig bank", fordi ING nu ikke længere behøver at bekymre sig om nye giganttab på de giftige aktiver.

Dårlig bank bedst for aktionærerne
Etableringen af en "dårlig bank" er ikke uproblematisk, fordi ingen ved hvad de giftige aktiver reelt er værd. Men i hvert fald i første omgang vil regningen primært blive betalt af skatteyderne.

For hvis bankerne tvinges til at sælge de giftige udlån og værdipapirer for billigt, så vil de fortsat have store økonomiske problemer. For bankernes aktionærer er en "dårlig bank" konstruktion klart den bedste løsning, for det reelle alternativ er en delvis eller fuldstændig nationalisering, hvilket formentlig betyder at aktionærernes værdier bliver udslettet.

Også i Danmark er regeringen gået meget langt for at sikre bankaktionærerne. I stedet for at tegne nye aktier i de danske banker, vil regeringen rekapitalisere finanssektoren med op til 100 milliarder kr. gennem udstedelse af en særligt type uendeligt løbende lån.