Storbank får nej til milliardforlig

Dommer afviser stort forlig mellem Citigroup og det amerikanske finanstilsyn – offentligheden har ret til indblik i bankernes krumspring, mener han.

Amerikanske Citigroup er en af de banker, der er i søgelyset for at have hældt ugennemskuelige finansielle produkter på markedet, før finanskrisen. Fold sammen
Læs mere
Foto: VIVEK PRAKASH
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Forliget er hverken fair, rimeligt, stort nok eller i offentlighedens interesse. Med de ord har en distriktsdommer på Manhattan, New York, afvist et 285 millioner dollar (1,59 mia. kr.) stort forlig mellem storbanken Citigroup og det amerikanske finanstilsyn SEC, skriver CNN.

Dermed river dommeren op i et af de betændte ar fra finanskrisens begyndelse. Sagen drejer sig om de komplicerede finansielle produkter CDOer, der i stor stil blev sendt på markedet af bankerne inden det hele faldt fra hinanden i 2008.

Forliget blev ellers offentliggjort i sidste måned, hvorefter parterne bare ventede på, at distriktsdomstolen skulle blåstemple aftalen, som det er sket i en række lignende sager. Men det vil dommer Jed Rakoff ikke være med til – han vi i stedet have sagen for retten i juli næste år.

”I sager som denne, som berører gennemsigtigheden i de finansielle markeder, hvis bevægelser i stor grad har ramt vores økonomi og svækket vores livsstil, er der et altoverskyggende hensyn til at offentligheden får sandheden at vide,” siger dommer Jed Rakoff ifølge CNN.

Dermed går dommeren imod strømmen. I forbindelse med oprydningen efter krisen har finanshuse som Goldman Sachs og JPMorgan Chase indgået forlig med SEC i lignende sager. Forligene er blevet kritiseret for at være til bankernes fordel, da de slipper for at fortælle om den måde, hvorpå de konstruerede og sendte komplicerede finansielle produkter på gaden.

CDO - eller collateralized debt obligation - er en type obligation, der blev særdeles populær i forbindelse med, at det amerikanske boligmarked boomede i begyndelse af det nye årtusinde. Den samler en mængde realkreditobligationer til én samlet investeringspakke, og i teorien er det med til at mindske risikoen ved investeringen. Den tese viste sig dog ikke at holde stik, da boligmarkedet kollapsede - til manges overraskelse var lånepakker "forurenet" af sprængfarlige subprime-lån.

Investorerne tabte store summer på obligationen, og CDOerne er efterfølgende blevet udpeget til en af skurkene i forbindelse med oppustningen af den økonomiske boble, der bristede i 2008. Det skyldtes, at de indeholdt såvel sunde som usunde realkreditlån – alligevel blev de ratet som værende topklasseinvesteringer. Den reelle risiko var altså undervurderet.

En ting, som er faldet flere investorer for brystet, er storbankens ageren, efter finanskrisen begyndte at udvikle sig i 2008. Her valgte Citigroup nemlig at spekulere i, at den selvsamme CDO ville tabe værdi. Det tjente Citigroup 160 millioner dollar på – mens investorerne, der havde købt CDOen, mistede mere end 700 millioner dollar, skriver CNN.

Det er ikke første gang, at Jed Rakoff har spændt ben for forlig, der er indgået af det amerikanske finanstilsyn. Det fik Bank of America blandt andre at føle i 2009, da dommeren afviste et forlig til 33 millioner dollar i en sag, der handlede om fejlagtige oplysninger i forbindelse med indrapportering af bonusordninger.