Stor stigning i containerrate-indeks

Containerfragtraterne viste overordnet en solid stigning i denne uge.

Maersk Line. Fold sammen
Læs mere
Foto: YONHAP
Det viser den ugentlige opgørelse fra Shanghai Shipping Exchange, som beretter om en stigning i det såkaldte SCFI-indeks på 6,8 pct. til 1162,75.

Det er anden uge i træk med fremgang - sidste uge var stigningen dog mere beskeden på 1,6 pct.

Raterne er påvirket af de ratestigninger, som rederierne tidligere varslede med effekt fra 1. august.

SCFI-indekset måler spotprisen på at få fragtet containere fra Shanghai til en række destinationer verden over. Vigtigst er ruterne til Europa, der betegnes som verdens travleste handelsrute og er livsvigtig for containerrederier som A.P. Møller - Mærsks af slagsen, Maersk Line.

/ritzau/FINANS