Stor spredning i indtjening

Ubarmhjertigt kortlægger brancheanalysen fra Berlingske Research, at der er stor spredning i, hvor dygtige landets største entreprenørkoncerner er til at tjene penge.

Mens entreprenørbranchen generelt har svært ved at tjene penge, så gik det godt i 2012 for Munck Gruppen med hovedsæde i Nyborg. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>I 2012 var den bedste pengemaskine, målt på afkastningsgraden eller driftsoverskuddet i forhold til de samlede aktiver, Munck Gruppen, som fra hovedsædet i Nyborg sjældent er i mediernes søgelys.

Grundlægger Hans Christian Munck har selv fokusering på tungen, når han bliver afæsket et bud på den pæne indtjening.

»Vi har altid fokuseret på anlæg, først asfalt og siden også forsyningsledninger og havne. Vi er meget fokuserede på, at de opgaver, vi tager ind, skal være lønsomme, og vores politik har altid været, at når vi vokser, skal det være for at tjene penge.«

Fokuset på anlæg og på indtjening har på ingen måde forhindret virksomheden i at vokse: I dag er cirka 1.200 mand på lønningslisterne i firmaet, som fredag markerede, at det for netop 25 år siden blev etableret af den da 20-årige ingeniørstuderende.

Siden er virksomheden vokset støt og roligt – med to kvantespring i 2005 og 2007. Først blev staben femdoblet med købet af det fælleskommunale Tarco med speciale i asfaltarbejde. Med Tarco fulgte et lokalt selskab i Polen med 100 mand.

To år senere overtog Munck Skanska Forsyningsledninger med 600 mand og har siden udlagt og renoveret ledninger, rør og kabler til vand, kloak, fjernvarme, el, højspænding, telefoni og bredbånd. I 2011 blev et firma med ekspertise i havnebyggeri føjet til. Sidste år indledte Munck et toårigt projekt til godt 300 millioner kroner i en lufthavn i Bangladesh med udviklingsorganisationen Danida i ryggen. Hans Christian Munck er dog opmærksom på, at netop store udlandsopgaver har voldt andre entreprenører problemer i sværvægtsklassen.

»Vi tager det meget alvorligt og prøver at følge projektet ekstremt tæt,« siger han.

Til gengæld har det landsdækkende firma ingen planer om at jagte opgaver i eksempelvis vores nabolande.

Mens Munck-koncernen med et salg på knap halvanden milliard kroner har sort bundlinje, så kniber det med indtjeningen i toppen af listen, hvor Pihl & Søn og MT Højgaard har omsætninger, som er næsten fire og syv gange så store som hos Munck.

Tilsammen præsterede den tredjestørste og største entreprenørkoncern sidste år at få underskud på lige knap en milliard – en stor del forklaret med det, entreprenøreksperten Curt Liliegreen andetsteds på disse sider kalder »dræberprojekter«.

I Pihl & Søn var forklaringen blandt andet et mislykket kloakprojekt på Sri Lanka og en retssag i Norge, som Berlingske Business afdækkede i en stribe artikler i foråret. I maj blev topdirektøren afskediget – han bliver erstattet af MT Højgaard-direktøren Jens Nyhus, når en konkurrenceklausul hører op.

Og netop MT Højgaard har døjet med svag indtjening, stort set siden koncernen blev dannet for 13 år siden, da Højgaard & Schultz blev lagt sammen med Monberg & Thorsen. For 2011 og 2012 var det samlede underskud over 800 millioner kroner, blandt andet efter tab på en række større projekter, og sidste år stoppede koncernchefen. Han blev siden afløst af Torben Biilmann, mangeårig ansat hos konkurrenten NCC, der har været anderledes effektiv til at tjene penge på sin danske forretning.