Stor overvågning kører videre et år

Selv om Danmark ikke må gemme visse oplysninger om danskernes brug af telefoner og internet, sker det alligevel. Først om et år bliver der set på den hidtil største og dyreste overvågning.

Danmarkshistoriens største overvågning har nu varet i over tre år, men først om et år bliver loven efterset, selv om nogle data, som i dag samles ind, er i strid med EUs regler.

Siden 15. september 2007 er alle danskeres brug af fastnet- og mobiltelefoner, internet og elektronisk post blevet logget, så Politiets Efterretnings­tjeneste med en dommerkendelse inden for en time kan få udleveret oplysningerne. I foråret blev en revision af loven administrativt udsat til folketingsåret 2011-12 på baggrund af tilbage­meldinger fra Justits­ministeriet, Rigs­politiet og Politiets Efterretnings­tjeneste.


»Vi venter fortsat på en revurdering i Folketinget. Man bør se på omkostninger i forhold til nytteværdi af hele dette kæmpe specielt danske apparat. Det er ikke voldsomt brugt, og jeg vil vove den påstand, at brugsværdien er teoretisk tankespind opfundet i et regeringskontor. Men jeg ved ikke, om der er politisk mod til at undersøge, om det er omsonst og ligegyldigt,« siger juridisk direktør Jens Ottosen-Støtt hos den danske del af Telia. Og det vil vokse eksplosivt.

»I dag logges der årligt 82.000 poster pr. dansker. Trafikmængderne pr. dansker ventes 300-doblet over de næste fem år. Kan nogen mon forestille sig, hvilke regninger for lagring af alle disse logninger det vil medføre – foruden at skulle kunne genfinde noget i disse utrolige mængder?« siger han.

Revisionsfirmaet Ernst & Young er sat til bredt at analysere administrative byrder, som erhvervslivet i Danmark er pålagt. Her er logningsbestemmelsen taget med.

Trecifret mio.-regning

Danske hoteller og restauranter har brugt et trecifret millionbeløb på at sætte overvågningen op. »Vore erfaringer er ... at vi ikke har nogen. Vi har ingen oplysninger om, i hvilket omfang det bliver brugt, men det er mit indtryk, at det kun er i begrænset omfang, selv om begrænset omfang naturligvis kan være vigtigt.

Vi harcellerede over, at den opgave, som vi mener er en myndighedsopgave, lægges ud til private. Vi har reelt ikke en chance for at udføre den uden at samarbejde med leverandører og eksperter, der tager sig godt betalt,« siger Jens Zimmer Christensen, formand for HORESTA, hotel-, restaurant- og turist­erhvervets branche­organisation.

Han mener, at ordningen er skruet skævt sammen. »Da alle ved, at samtaler og e-mailkorrespondance registreres på hoteller m.m., skal man være ualmindeligt småt begavet, før man blotter sig. Vi protesterede over omkostningerne, men også over at blive pålagt opgaver, der som udgangspunkt er ubehagelige for os.


Normalt er gæsternes ophold før, under og efter omfattet af diskretion. Vi står jo ansigt til ansigt med kunderne,« siger Jens Zimmer Christensen. De europæiske datatilsyn gjorde i juli opmærksom på, at EUs logningsregler »ikke er indført korrekt i EUs medlems­lande«.

Visse steder kræves data gemt og udleveret stik imod reglerne, og der mangler troværdige statistikker, som kan anskueliggøre, om EU-direktivets hensigter opfyldes. Datatilsynene har derfor bedt EU-Kommissionen se på spørgsmålet. EU tillader, at data højst gemmes i 24 måneder, men EU-landene har enkeltvis besluttet alt fra seks måneder til ti år.

Desuden gemmes der forbudte data. Det er møntet på bl.a. Danmark, hvor man skal logge de såkaldte datapakker, små samlinger af sendte data, som – stykket sammen – danner netsider, beskeder m.m.

Desuden bevares net­adresser (kun tekniske IP-adresser er tilladt), emnefelter på e-postbeskeder og adresser på folk, der får kopi af beskeder (CC-feltet), hvilket også er imod reglerne. Endelig gemmes ikke kun oplysninger om, hvor man står, når man ringer fra en mobiltelefon, og hvor man lukker ned, men også lokationsdata undervejs i samtalen.