Stor omsætning på vindmøller fra Siemens

Men ordreindgangen står ikke mål med sidste års succes.

Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Det tyske industrikonglomerat Siemens havde i første kvartal af sit skæve regnskabsår en omsætning i divisionen Renewable Energy, som omfatter vindmølleproduktion, på 868 mio. euro. Det svarer til en vækst på 81 pct. og skyldes en gennemførsel af store ordrer fra tidligere perioder, fremgår det af regnskabet.

Omsætningsvæksten løftede overskuddet over niveauet fra samme periode et år tidligere på trods af større udgifter til forskning, marketing og salg i forbindelse med udvidelsen af vindmølleforretningen og integrationen af solcelleforretningen, oplyser Siemens.

Samtidig oplyser selskabet, at ordreindgangen i divisionen i kvartalet var større end omsætningen, men lavere end i samme periode et år tidligere, hvor der var en række større ordrer. Ordreindgangen inden for Renewable Energy var på 945 mio. euro mod 1576 mio. euro i samme kvartal et år tidligere - et fald på 40 pct. Divisionen udgør blot 13 pct. af omsætningen inden for sektoren Siemens Energy.

Vindmølleproduktionen under Siemens Wind Power har hovedkvarter i Brande i Danmark.

For Siemens-koncernen som helhed blev overskuddet af de fortsættende aktiviteter på 1,79 mia. euro i første kvartal, hvilket overgik analytikernes forventninger om et overskud på 1,53, skriver Bloomberg.

For 2010/11-regnskabsåret venter Siemens en vækst i overskuddet af de fortsættende aktiviteter på mindst 25-35 pct. i forhold til et år tidligere.

RB-Børsen